Virksomheder køber rådgivning for milliarder fra kvinde- og minoritetsadvokater

Globale virksomheder køber advokatydelser for milliarder af firmaer med en mere mangfoldig profil.
Det fortæller forsikringsselskabet Prudentials vice-chefjurist, Ann Kappler, til det juridiske nyhedssite Corporate Counsel.
Prudential var sammen med 32 andre store virksomheder med til i 2010 at stifte the Inclusion Initiative, der forsøger at få virksomheder til at bruge en større del af deres budget på juridiske rådgivning fra firmaer ejet af kvinder eller minoriteter. Siden har firmaerne brugt over 1,4 mia. dollars, ca. 9 mia. kr., i sådanne firmaer.
"Når de skal beslutte sig for, hvilke firmaer de skal bruge, bør inhouse-jurister helt rutinemæssigt spørge sig selv, "kan det her arbejde udføres af et advokatfirma, der er ejet af minoriteter eller kvinder?". Juridiske afdelinger i virksomheder som Prudential hare en myriade af behov, og mange af dem kan løses af MWBE-firmaer (minority and women-owned business enterprise, red.)," siger Ann Kappler.
Store fordele
Sidste år brugte medlemmerne af Inclusion Initiative 240 mio. dollars, 1,5 mia. kr., på minoritets- og kvindeejede advokatfirmaer. Ifølge Ann Kappler er der store fordele ved at arbejde i grupper med mennesker fra forskellige baggrunde og køn.
"Hver person bidrager gennem sit arbejde med et unikt perspektiv. Jeg ved fra personlig erfaring, at diversificerede teams kan levere en klar fordel ved at se anderledes på problemer eller bringe opmærksomhed på uforudsete udfordringer og muligheder, hvilket fører til bedre beslutninger taget på et mere oplyst grundlag," siger hun.
Mandlige jurister tjener ni millioner mere end kvindelige
Sager om seksuel chikane får advokatfirmaer til at revurdere interne regler
Plesner-chef om kvindelige partnere: Nu skal der sættes handling bag ordene
Kvinder tjener 43 procent mindre end mænd hos konsulentgigant