33-årig idømmes fængsel på livstid for overgreb og Meng-drab

Philip Westh får livstidsdom for seksuelt motiveret drab og drabsforsøg samt overgreb. Dommen ankes. (Opdateret)
Den dømte – Philip Patrick Westh – var ikke til stede fredag eftermiddag, da dommen blev afsagt i Retten i Næstved. Dommen ankes, oplyser hans forsvarer. | Foto: Jesper Andkjær
Den dømte – Philip Patrick Westh – var ikke til stede fredag eftermiddag, da dommen blev afsagt i Retten i Næstved. Dommen ankes, oplyser hans forsvarer. | Foto: Jesper Andkjær
Af Ritzau

Landets strengeste straf er fredag udmålt i Retten i Næstved.

”Tiltalte Philip Patrick Westh straffes med fængsel på livstid,” sagde retsformand Bo Rasmussen fredag eftermiddag.

Philip West er blevet dømt i Korsør-sagen, der omhandler drabet på 17-årige Emilie Meng og grove seksualforbrydelser mod to andre teenagepiger.

Dermed er han serieforbryder, der udså sig unge ofre – 13, 15 og 17 år – og han er for alle tre pigers vedkommende dømt for langvarig frihedsberøvelse og grov voldtægt eller forsøg på samme.

Derudover er han blandt andet dømt for at forsøge at slå den 13-årige ihjel og for at have dræbt Emilie Meng.

Det var alene nogle af forbrydelserne mod den 13-årige, som han erkendt.

De øvrige sager nægtede han at have noget med at gøre, men et enigt nævningeting fandt det bevist uden for enhver rimelig tvivl, at han var skyldig i de mange overgreb.

Den 33-åriges forsvarsadvokat, Karina Skou, havde allerede inden domsafsigelsen varslet, at den ankes.

”Dommen ankes med påstand om frifindelse i det ikke-erkendte omfang. Subsidiært formildelse,” siger hun.

Mandens to ofre, som stadig er i live, var mødt op til domsafsigelsen, hvor de sad på tilhørerrækkerne. Den nu dømte mand var til gengæld ikke i retten.

Han bad inden frokostpausen om at slippe for at være til stede, når dommen imod ham blev afsagt, og det godkendte retsformanden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter