Beierholm overtager sjællandske revisionshuse

RIR Revision bliver en del af landets femtestørste revisionshus Beierholm. Dermed hedder to revisionskontorer i Holbæk og Roskilde fra 1. august Beierholm.
Med overtagelsen af RIR Revision får Beierholm ca. 45 flere ansatte på Sjælland. | Foto: PR.
Med overtagelsen af RIR Revision får Beierholm ca. 45 flere ansatte på Sjælland. | Foto: PR.

RIR Revision bliver fra 1. august en del af Beierholm. Det betyder konkret, at Beierholms tilstedeværelse på Sjælland styrkes numerisk, da revisionsvirksomheden overtager ca. 30 ansatte i RIR Revisons Roskilde-afdeling samt 15 i RIR Revisions Holbæk-afdeling.

Det oplyser Beierholm i en pressemeddelelse.

Syv revisorer fra RIR Revision bliver partnere hos Beierholm. En af dem er Kristian Klarholt Jensen, som er begejstret for overtagelsen.

"Vi er meget glade for, at vi nu bliver en del af Beierholm. Vores kunder tæller mange ejer-drevne og mindre og mellemstore virksomheder, og jeg føler mig overbevist om, at de vil føle sig hjemme, når vi skifter navn til Beierholm. Det skyldes på den ene side, at de bevarer den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner," lyder det fra Kristian Klarholt Jensen.

Carsten Johnsen, partner hos Beierholm i Roskilde, forudser, at overtagelsen kan skabe synergieffekter for kunderne.

"Beierholm har haft kontor i Roskilde i en del år, og vi har ønsket at styrke vores tilstedeværelse. Det er lykkedes nu, og det glæder os meget, fordi det giver den nærhed til kunderne, som vi lægger så stor vægt på i Beierholm. Samtidig vil det driftige sjællandske erhvervsliv få en endnu stærkere samarbejdspartner, ikke mindst i kraft af de stærke kompetencer, som de nye partnere tager med til Beierholm," siger Beierholm-partneren.

Efter overtagelsen vil Beierholm have ca. 240 medarbejdere på Sjælland og Lolland-Falster på otte kontorer.

Nationalt har Beierholm, som ifølge pressemeddelelsen har en omsætning på ca. 1 mia. kr. , ca. 1200 medarbejdere på 29 kontorer.

Beierholm går efter at fordoble sin markedsandel inden for to år

Danske Advokater: Konkurrencen fra de store revisionshuse spidser til

KPMG-rådgiver har vokseværk: Vil fordoble markedsandel på få år

Medie spekulerer i om revisionsbranchens Big Four bliver til Big Three 

Fire ud af fem revisionshuse får henstilling fra Erhvervsstyrelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også