Rapport: Kunstig intelligens kan skabe flere job
Ny teknologi herunder kunstig intelligens er måske ikke så stor en trussel mod advokatbranchen, som nogle frygter. I hvert fald viser en ny rapport fra PwC, at kunstig intelligens over de næste 20 år kan skabe flere nye job, end der forsvinder på grund af teknologi, i advokatbrancen.
Det skriver Legal Week.
I rapporten fremhæver PwC den "professionelle, videnskabelige og tekniske service"-branche, der også dækker loven, som en af de to sektorer, der kan forvente den største nettoforøgelse af job som følge af udbredelsen af kunstig intelligens. Faktisk lyder det, at der vil være en forøgelse på 16 pct. i 2038.
Mens opgaver "længere nede i fødekæden" står til at blive automatiseret, hvilket vil få betydning for junior- og supportmedarbejdere, kan advokater i følge rapporten ånde lettede op.
John Hawksworth, cheføkonom hos PwC og forfatter af rapporten om kunstig intelligens, peger på, at automatisering kan efterlade mere tid til advokater, som de kan bruge på at tilføre værdi i form af deres ekspertvuderinger samtidig med, at de kan tage flere sager.
"Væksten i job...(...)kan komme indirekte via den økonomiske vækst, som AI (artifical intelligence, red.) og andre teknologier vil generere, hvilket vil føre til en større efterspørgsel af juridiske services i en større økonomi," skriver han.
Hos det internationale advokatfirma Ashurst ser Mike Polson, der er chef for firmaets innovationsenhed Ashurst Advance, kunstig intelligens som en mulighed mere end en trussel.
"Den (kunstige intelligens, red.) lader til at erstatte mere dagligdagsopgaver, men rådgivende arbejde er advokaternes reserve," siger Mike Polson til Legal Week.
Han bakkes op af Libby Jackson fra advokatfirmaet Herbert Smith Freehills, der ikke har nogle bekymringer om kunstig intelligens, hvad "fee-earning"-arbejde angår, fordi der altid vil være en "enorm værdi i menneskelig vurdering."
Kunstig intelligens i advokatbranchen: Torpedoen, ingen tror rammer skibet
Advokatrådet nedsætter ny legaltech-arbejdsgruppe
Teknologi-advokater vil gøre op med silo-tænkning
Entreprenant jurastuderende kaster sig over legaltech
Advokat om udvikling af legaltech: Der hersker en konservativ kultur i branchen
Advokater banket af robotter på egen bane
Deloitte lancerer digitalt jura-værktøj til virksomheder i Kina
Relaterede artikler:
Advokatrådet nedsætter ny legaltech-arbejdsgruppe
For abonnenter
Teknologi-advokater vil gøre op med silo-tænkning
For abonnenter