Britisk advokatfirma: Bøder til advokater, der bogfører mindre end seks timer om dagen

Managing partner er træt af medarbejdere, der sjusker med timeregistreringen og giver nu bøder på 100 pund, hvis ikke timerne registreres korrekt.
Manging partner og medstifter John Cahill fra advokatfirmaet Stewarts er så træt af sjusket tidsregistrering, at han nu vil straffe det med bøder | Foto: Stewarts
Manging partner og medstifter John Cahill fra advokatfirmaet Stewarts er så træt af sjusket tidsregistrering, at han nu vil straffe det med bøder | Foto: Stewarts

Medarbejderne i det britiske advokatfirma Stewarts vil fremover få bøder, hvis ikke de registrerer mindst seks arbejdstimer hver dag.

Det skriver branchemediet Roll on Friday.

Managing partner John Cahill, der var med til at stifte Stewarts for 28 år siden, sendte ifølge Roll on Friday i sidste uge et notat rundt til alle ansatte, hvor han forklarer, at der har været ”vedvarende problemer” med, at mange ansatte ikke registrerer deres timer korrekt.

Timer skal sendes til chefen

Cahill opsætter en række nye, skrappere regler for timeregistrering, herunder at partnere skal sende et særligt timetalsskema til managing partner hver uge. Afleverer partnerne ikke tidsarket til tiden, skal de betale en bøde på 100 pund, ca. 850 kr., ”for hver dag, hvor deres tidsregistrering er mindre end seks timer,” fremgår det af notatet.

Bøden vil gå til Stewarts fond, der bidrager til velgørenhed.

“Som de fleste firmaer har vi avancerede systemer til at registrere tid, men advokater skal stadig opmuntres til at registrere al deres tid og afgive det på daglig basis for at sikre nøjagtighed,” oplyser en talmand for Stewarts til Roll on Friday.

”Partnerne er godt aflønnet, og omkostningen vil ikke være uforholdsmæssig stor for dem, og de vil støtte velgørende formål,” oplyser talsmanden.

Stewarts har 340 ansatte, heraf 50 partnere, og beskæftiger sig udelukkende med komplekse tvister.

Magic circle-firmaer rådgiver i storfusion mellem britiske supermarkeder  

Medie: Fjerde britiske advokatfirma på vej mod børsnotering 

Partnere i britisk kæmpe knurrer over ventet fusion med amerikanere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også