Magic circle-firmaer rådgiver i storfusion mellem britiske supermarkeder

Storbritanniens store advokatfirmaer er med som juridiske rådgivere på fusionen mellem to af landets største supermarkedskæder.
De store juridiske kanoner er trukket frem, når supermarkedskæderne Sainsbury's og Asda fusionerer. | Foto: Sainsbury's/PR
De store juridiske kanoner er trukket frem, når supermarkedskæderne Sainsbury's og Asda fusionerer. | Foto: Sainsbury's/PR

Mandag middag steg den britiske supermarkedskæde Sainsbury's 16,2 provent på børsen, efter at selskabet i weekenden offentliggjorde planer om at fusionere med Asda, en anden britisk supermarkedskæde.

På den juridiske front er nogle af Storbritanniens største advokatfirmaer med som rådgivere af to store selskaber, der nu har valgt at gå sammen. Det skriver branchemediet Legal Week.

Slaughter and May og Linklaters, som begge er en del af den såkaldte Magic circle, der udgør Storbritanniens største advokatfirmaer, samt Gibson Dunn & Crutcher er alle juridiske rådgivere på storfusionen.

Asda er ejet af Walmart, som får juridisk rådgivning af Slaughter, mens Gibson Dunn rådgiver på konkurrenceparametre. Linklaters rådgiver Sainsbury's.

Det er Storbritanniens næststørste og tredjestørste supermarkedskæder, der nu slår pjalterne sammen for at blive en gigantisk spiller på det britiske dagligvaremarked. Det fusionerede selskab forventes at nå en værdi på mere end 10 milliarder pund, svarende til 85 milliarder kroner. Den samlede omsætning for de to supermarkedskæder ligger på omkring 51 milliarder pund, svarende til 432 milliarder kroner. 

Når fusionen gennemføres, vil Asdas ejer Walmart blive storaktionær i det fusionerede selskab med 42 procent af aktierne.

Medie: Fjerde britiske advokatfirma på vej mod børsnotering

Kinesiske advokatfirmaer gafler partnere fra globale spillere  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også