Kinesiske advokatfirmaer gafler partnere fra globale spillere

Kinesiske advokatfirmaer er blevet langt mere aktive i jagten på advokater med global erfaring og har det seneste år gaflet partnere fra flere internationale advokatfirmaer.
Det skriver branchesitet Legal Week.
Siden starten af 2017 har kinesiske advokatfirmaer som Fangda Partners og Han Kun Law Offices ansat partnere fra globale advokatfirmaer som Linklaters, Clifford Chance, White & Case og Morgan Lewis & Bockius.
"Kinesiske firmaer er blevet mere aktive i rekrutteringen fra internationale firmaer," siger Jason Ji, adm. direktør i den juridiske headhunter JC Consulting i Singapore.
Globale ambitioner
Inden for det seneste år har kinesiske Fangde ansat to partnere fra et af verdens største advokatfirmaer, Linklaters. Han Kun har hentet en Clifford Chance-partner, der tog det meste af sit team med sig, og har også hyret White & Cases tidligere Kina-chef.
Ansættelserne er en følge af de kinesiske advokatfirmaers ambitioner om at kunne hente flere globale kunder, men de højtprofilerede partnere kan også assistere kinesiske firmaer, som i stigende grad vokser internationalt.
"Nogle af vores klienter har en meget anderledes status i markedet i dag i forhold til for 15 år siden," siger Dafei Chen, partner i Han Kun, til Legal Week.
Partnere i britisk kæmpe knurrer over ventet fusion med amerikanere
Partnere splittede over topboss' exit efter 'seksuel kommunikation'