AdvokatWatch

Husker du februar? Advokaters work-life-balance var under luppen

ÅRET DER GIK: AdvokatWatch har været en tur i arkivet og skuer tilbage på februar. En rapport langede ud efter forsvarsadvokater, justitsministeren var på banen med et forslag om at lade embedsmænd vidne i retten, og AdvokatWatch satte fokus på advokaters arbejdsliv og pro bono-arbejde.

Foto: Colourbox

Hvis man skal opsummere februar i advokatbranchen med tre ord må det næsten blive: work-life-balance, pro bono og etik.

I artikelserien "et holdbart arbejdsliv" satte AdvokatWatch fokus på det efterhånden fortærskede udtryk "work-life-balance". En tur rundt på advokatkontorerne bød på historier om, hvilke initiativer advokatvirksomhederne hver især har lanceret for at give advokaterne en hverdag med balance – særligt sundhedsapps var blevet et populært middel.

Men det førte også til hård kritik af branchen fra blandt andre Mathias Krarup, formand for Djøf Advokat. Advokater og fuldmægtige bliver målt og vejet i en grad, der gør det umuligt at holde helt til pensionsalderen, hvis der ikke bliver sat ind med nogle helt andre løsninger end dem, advokatbranchen har kunne diske op med indtil videre, mener Krarup.

Formand for Danske Virksomhedsjurister, Peter Istrup, kunne fortælle, at virksomhederne modtager et stigende antal advokater, som har taget benene på nakken og flygtet ud af de store advokathuse. Det stigende antal virksomhedsjurister var dog ikke forbeholdt februar. AdvokatWatch har gentagne gange i årets løb kunne fortælle om advokater, der har sagt farvel til advokatbranchen med henvisning til, at ligningen ikke går op med et familieliv ved siden af.

Større pro bono-indsats

Balancen mellem arbejde og fritid var ikke det eneste emne, AdvokatWatch satte under luppen – fænomenet pro bono blev også gransket. Der findes få andre brancher end advokatbranchen, hvor frivilligt arbejde er så fasttømret og udbredt blandt alle personer og virksomheder. I 2018 brugte danske advokater samlet 90.000 timer på pro bono-arbejde ifølge en undersøgelse fra Danske Advokater. Omsat til kroner og øre lyder et konservativt bud, at det svarer til 150 mio. kr.

Flere advokatfirmaer har de seneste år skruet op for pro bono-timerne, fået faste samarbejdspartnere og opdateret CSR-rapporten med beskrivelser af advokatkontorernes pro bono-indsats. Alligevel er antallet af frivillige advokatvagter dykket med en fjerdedel på 15 år, viste en opgørelse foretaget af AdvokatWatch.

Og advokat Knud Foldschak stod også klar med en opsang til branchen, hvor advokaten udtrykte harme over, at advokaterne kun tager de højprofilerede sager og undgår dem, der virkelig er i nød, og hvor der ikke er glimmer og rampelys. Det truer retssikkerheden, når pro bono bliver et konkurrenceparameter, mener Foldschack.

"Grænsesøgende adfærd"

I februar var Advokatsamfundet ude med en rapport, der igen satte spotlys på forsvarsadvokaterne og deres "ufine metoder" i forbindelse med klientrekruttering. Rapporten advarede bl.a. om at forsvarsadvokater risikerer at ende i et afhængighedsforhold med klienter fra rocker- og bandemiljøet, skrev Jyllands-Posten. Det kan betyde, at klienten ikke rådgives efter, hvad klientens behov er, men efter, hvad grupperingens og advokatens behov er.

Advokatsamfundet var også bekymret for, at der er opstået skjulte advokatnetværk, hvor advokatkontorer fordeler alvorlige straffesager imellem sig. Flere forsvarsadvokater var dog ude for at forsvare deres omdømme. Og i en kronik i Jyllands-Posten skrev forsvarsadvokat Gert Dyrn, at der er "overhovedet intet problem med etikken".

Udviklingen gik heller ubemærket blandt dommerne i Højesteret. I et interview med AdvokatWatch et par måneder senere opfordrede højesteretspræsident og tidligere forsvarsadvokat Thomas Rørdam forsvarsadvokaterne til at bremse den "grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd", de har udvist.

Nye muligheder for embedsmænd

Forsvarsadvokaterne var ikke de eneste, der var i vælten i februar. Bech-Bruun tog endnu en tur i mediemøllen, da daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) krævede salæret på 3,5 mio. kr. for undersøgelsen af udbytteskandalen tilbage. Samtidig kom det frem, at der var otte millioner mellem det billigste bud – som kom fra Bech-Bruun – til det dyreste, da en undersøgelse af sagen om udbytteskat blev sendt i udbud i 2017.

Der er langt fra sat det sidste punktum i Bech-Bruun-sagen, og seneste udvikling var i december, hvor managing partner Simon Evers Hjelmborg i et interview med Berlingske annoncerede, at firmaet trækker Skatteministeriet i retten.

Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var klar til at lade embedsmænd repræsentere staten ved domstolene. Men det lovforslag blev langsomt udhulet i februar. Oprindeligt gik Papes forslag ud på, at både kommunale, regionale og statslige myndigheder skulle kunne oprette retssagsafdelinger med embedsmænd ansat specifikt med det formål at møde i retten.

Undervejs blev forslaget indsnævret til kun at omfatte statslige myndigheder. Men kritikken fortsatte, så Pape opblødte forslaget, så de pågældende embedsmænd kun skulle kunne møde ved byretten. Nu er hele planen dog taget af bordet.

Læs historierne her:

AdvokatWatchs artikelserie "Et holdbart arbejdsliv"

Læs AdvokatWatchs artikelserie "Pro bono-advokaterne"

Advokater i fare for at komme i lommen på rockere og andre bander

Skatteminister kræver millionsalær tilbage fra Bech-Bruun

Udbytteskattesagen: Bech-Bruun underbød Halling-Overgaard med otte millioner

Pape udvander forslag om embedsmænd ved domstolene 

Mere fra AdvokatWatch

Fem byretter tager nu digitalt skridt med ny skifteportal

Ny digital skifteportal, der tirsdag lanceres i fem pilotretter, skal modernisere og forenkle det administrative arbejde med dødsboer. ”Vi har helt klart et efterslæb med digitalisering i domstolene,” lyder det fra it-direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier