AdvokatWatch

Højesterets præsident: Advokatbranchen bør blive bedre til at løse selvskabte problemer

Det er karakteristisk, at det har været domstole og lovgivere, der har taget action på branchens problemer med gaver, interessekonflikter og kreative salærer, siger højesteretspræsident Thomas Rørdam. Branchen bør selv gribe ind, før den negative, politiske stemning forværres og respekten for advokatens rolle forsvinder, lyder det i et interview med AdvokatWatch.

"Inden for de seneste cirka 10 år er konkurrencen blandt forsvarsadvokater blevet skærpet, og det har efter min opfattelse ført til problemer med aggressiv markedsføring og grænsesøgende adfærd," siger højesteretspræsident Thomas Rørdam. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Danske advokater har med frustration og forundring kunnet se standens placering i troværdighedsmålinger dykke de sidste år. De har oplevet, at advokattitlen ikke længere kun indgyder respekt og har været nødt til at stå på mål for branchens talrige sager om mangel på god advokatskik. Og så har branchen skullet forholde sig til en ny politisk opmærksomhed, der har ført øget tilsyn og skærpede vilkår med sig.

Men hvordan ser udviklingen ud fra juraens højeste instans? I et interview med AdvokatWatch peger højesteretspræsident Thomas Rørdam især på to udfordringer i branchen, som standen med fordel kunne rette op på.

"Det må efter min opfattelse desværre konstateres, at forsvarsadvokater selv har en del af ansvaret for, at deres omdømme har lidt skade. Det skyldes blandt andet de møgsager, der har været. Inden for de seneste cirka 10 år er konkurrencen blandt forsvarsadvokater blevet skærpet, og det har efter min opfattelse ført til problemer med aggressiv markedsføring og grænsesøgende adfærd. Det har så resulteret i, at der er taget en række sure initiativer fra domstolenes og lovgivningsmagtens side over for forsvarsadvokater," siger Thomas Rørdam.

Han var selvstændig advokat fra 1985 og forsvarer i flere store straffesager frem til han fik en plads som dommer i Højesteret i 2002. Thomas Rørdam genkender ikke tillidskrisen og de samme problemer, som advokater står over for i dag, fra sin egen tid som forsvarer.

De tilfælde, der har været fremme om markante selvfremhævende udtalelser på sociale medier efter sejre i retten, har nok heller ikke pyntet på forsvarsadvokaternes omdømme.

Thomas Rørdam, højesteretspræsident

"Jeg tænker her for eksempel på, at der har været mistanke om, at en forsvarers indtræden i en straffesag som ny forsvarer ikke altid er sket efter de advokatetiske regler om indtræden i en sag. Det ser påfaldende ud, hvis flere sigtede i samme sag først har fået beskikket forsvarere fra forskellige kontorer, og der så kort efter sker det, at der kommer en begæring om forsvarerskift til en række advokater fra det samme kontor, således at dette kontor herefter sidder på hele sagen," siger han og tilføjer:

"Det var en af grundene til, at domstolene fandt det nødvendigt at gribe ind og fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde det kan accepteres, at advokater fra det samme kontor repræsenterer de sigtede i en sag. De tilfælde, der har været fremme om gaver fra forsvarere til indsatte i fængsler og om markante selvfremhævende udtalelser på sociale medier efter sejre i retten, har nok heller ikke pyntet på forsvarsadvokaternes omdømme."

Problemer med salærkreativitet

Branchen er nødt til at skride ind over for grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd i egne rækker, hvis man ikke ønsker at se et fuldstændigt kollaps af ry, respekt og renommé, lyder det.

Mens højesteretspræsidenten nødig vil udstikke en retningslinje, ville det klæde standen, hvis Advokatsamfundet trådte mere i karakter, mener han, for der ligger en kæmpe opgave for advokaterne i at rydde op i egne rækker.

Det er karakteristisk, at det har været domstolene og lovgivningsmagten, der er skredet ind over for problemer med gaver, interessekonflikter og salærkreativitet.

Thomas Rørdam, højesteretspræsident

"Det kan være svært for mig lige at komme med en opskrift på, hvad man skal gøre ved de problemer, der angår advokaters omdømme. Men jeg kan bare ikke tro, at det kan være sådan, at man ikke kan gøre noget. Det er karakteristisk, at det har været domstolene og lovgivningsmagten, der er skredet ind over for problemer med gaver, interessekonflikter og salærkreativitet. Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange tilfælde, hvor advokaterne selv har sagt: "Det, kan vi godt se, er et problem, og nu har vi gjort sådan og sådan for at løse problemet". Det, synes jeg, er ærgerligt," siger han.

"Måske kunne det være en idé at se på, om der i tillæg til de almindelige advokatetiske regler, bør laves specielle etiske regler for forskellige dele af advokatbranchen," siger Thomas Rørdam og henviser til en udgivelse fra Djøf om fagligt etiske problemer i strafferetsplejen, der kunne være til inspiration for et advokatetisk kodeks for forsvarsadvokater.

Han understreger samtidig, at det langt fra er hele branchen, der er tale om, og selv kalder han Højesterets forhold og samarbejde med advokaterne for "glimrende og professionelt".

"Vi har 25-30 straffesager om året, og vi har årlige møder med advokaterne og Rigsadvokaten for at forventningsafstemme forskellige problemstillinger af fælles interesse. Vi oplever ikke problemer på samme måde, som jeg ved, man gør i byretter og landsretter," siger Thomas Rørdam.

Nærgående politisk interesse for branchen

Forsvarsadvokaten Mette Grith Stage ytrede i april i et interview med AdvokatWatch, at "forsvarsadvokater er nogen, der er ret nemme at hade", og at der er vokset en negativ politisk stemning frem mod forsvarsadvokater som gruppe. Det synspunkt tilslutter højesteretspræsidenten sig, men opfordrer dog her branchen til at se indad.

"Det er vigtigt, at advokater har et godt omdømme. Når man eksempelvis oplever, at en politiker beskylder udlændingeadvokater for at have gjort det til deres levevej at undergrave det danske asylsystem, så er det lettere at afvise kritikken og med overbevisning minde om advokatens vigtige rolle som våbendrager for klientens interesser, hvis advokater i almindelig nyder stor respekt og opretholder en høj grad af integritet. Det gør advokater mere robuste over for kritik, der baserer sig på manglende forståelse for advokatrollen," siger Thomas Rørdam.

Men det er en udfordring, da tonen i de politiske udtalelser har skiftet karakter, mener han. Højesteretspræsidenten vil dog ikke svare direkte på, om han mener, at politikere blander sig for meget i branchens gøren og laden.

"Der har altid været en politisk interesse for det, som domstolene og dermed også advokaterne beskæftiger sig med, men jeg synes, at man kan konstatere en mere nærgående politisk interesse. Jeg oplever engang imellem, at forsvarerrollen drages i tvivl, og det er et demokratisk problem," siger Thomas Rørdam.

Thomas Rørdam genkender ikke tillidskrisen og de samme problemer, som advokater står over for i dag, fra sin egen tid som forsvarer. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Thomas Rørdam genkender ikke tillidskrisen og de samme problemer, som advokater står over for i dag, fra sin egen tid som forsvarer. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
 

"En forsvarer må nødvendigvis være det, man kalder våbendrager. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der i omverdenen kan opretholdes forståelse for, at en advokat ikke kun repræsenterer klienter i pæne sager, men at selv den person, der anklages for den værst tænkelige og mest modbydelige forbrydelse, har krav på et effektivt og engageret forsvar. Staten råder over et stort maskineri til at retsforfølge forbrydelser. Som modvægt skal der i det mindste være én person, som står på den sigtedes side og blandt andet kan sikre, at alt det, der taler til klientens fordel, kommer frem."

Hvad ser du som advokatbranchens største udfordring i dag?

"Jeg kan kun vurdere det ud fra dommersædet og som almindelig borger. Der vil jeg sige den manglende respekt for advokatrollen, men også at man som advokat gør sig fortjent til den respekt, som er en forudsætning for et velfungerende retssamfund. Lige så vigtigt som det er, at man skal kæmpe for advokatrollen og den position advokaten nu engang må have for at kunne varetage sin funktion med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed, så skal advokaterne gøre sig fortjent til den respekt ved at udvise en opførsel, der er passende for en advokat og lade være med at grænsesøgende og uværdig adfærd."

"Jeg vil så straks tilføje, at det heldigvis er sådan, at den helt overvejende del af Danmarks advokater lever meget fint op til de fagetiske standarder. Man kommer bare ikke uden om, at det er de få møgsager, der finder deres vej til pressen og er med til at skade standen som sådan. Det fortjener advokatbranchen ikke, og derfor er det mit håb, at advokatorganisationerne selv i endnu højere grad end sket overvejer, hvad der kan gøres."

Smitter advokaternes omdømme af på domstolene?

"Man kan i hvert fald konstatere, at hvis man ser på undersøgelser over domstolene tillid i befolkningen, så ligger den meget højt. Danmark er faktisk det land, der ligger allerhøjest i hele EU-systemet blandt de 28 lande, når det drejer sig om befolkningens tillid. Så tilsyneladende gør det ikke. Men jeg tror, at der er den sammenhæng i det, at retsstaten og retssikkerheden for borgerne er et fælles projekt for domstole og for advokater."

Det skrider for advokatbranchen: "Der vil komme flere skandalesager og de vil ramme os alle"

Mette Grith Stage: "Vi er nogen der er ret nemme at hade" 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Flere skattesager, en ny bølge af coronaudfordringer og et større fokus på greenwashing kaster mere arbejde af sig for advokater, kunne man læse i AdvokatWatchs spalter i denne uge, som også bød på flere partnerudnævnelser.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier