Robotter kommer til at spille større rolle for dommere
ALLINGE
Om advokaterne bliver udraderet af digitalisering og kunstig intelligens har længe været en varm kartoffel i advokatbranchen, og torsdag på folkemødet i teltet hos Danmarks Domstole blev dommerne også trukket med ind i den diskussion.
For kan advokater - og klienter - fremover forvente at møde en robot i retssalen, der ud fra data med relevans for sagen tilsat eksempelvis retspraksis vil komme med en afgørelse? Og hvilken betydning vil det i givet fald få for advokaternes arbejde? Sådan lød nogle af spørgsmålene fra Advokatrådet ført an af Martin Lavesen, formand for regel- og tilsynsudvalget.
Med i panelet var advokat Claus Guldager, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, dommer ved retten på Bornholm Henrik Engell Rhod samt Anders Quitzau, Watson-ambassadør fra IBM.
Og hvis man skal tro paneldeltagerne, kan både dommere og advokater ånde lettet op, for der vil også fremover være behov for en dommer af kød og blod til at afgøre retssager, lød det samstemmende.
"Den empati og den menneskelighed, øjenkontakt, alt det som en dommer kan, tror jeg aldrig, man kan få en maskine til at kunne. Så i min levetid tror jeg ikke, at maskiner kommer til at træffe den slags afgørelser. Det håber jeg da ikke," lød det fra advokat Claus Guldager.
Skal fungere som hjælperedskab
Dommer Henrik Engell Rhod pegede på, at machine learning allerede er en del af hverdagen hos domstolene. Han ser dog heller ikke en fremtid, hvor robotterne går ind på dommernes domæne, men derimod en fremtid, hvor "robotterne" kommer til at fungere som små hjælpere.
"I dag kan man allerede sætte strøm til de informationer, man har, og på en eller anden måde få dem systematiseret som et hjælperedskab til dommeren og dommerens afgørelse," sagde han.
IBM Watson har allerede gjort sit indtog i sundhedsindustrien som et hjælperedskab til lægerne. Anders Quitzau fra IBM ser den samme udvikling ske i advokatbranchen.
"Dommere og læger er uddannet til at tage beslutninger, og hvis vi så kan hjælpe dem med at tage de beslutninger hurtigere og mere underbyggede og konsistente, er vi kommet meget langt," sagde han men pegede også på, at ét er, hvad der er muligt rent teknologisk. Noget andet er, hvad man ønsker. Og her lød budskabet fra paneldeltagerne, at kunstig intelligens aldrig skal være andet end et hjælperedskab.
Flere data giver forurende informationer
Advokat Claus Guldager pegede også på, at der skal være stram styring i forhold til, hvilke data som en robot inddrager.
"Nogle gange handler det ikke om at have ret, men at få ret. I sådan en sag (samværssag, der blev brugt som case, red.) handler det om at få de rigtige oplysninger frem i retten. Det, jeg kunne frygte ved sådan en maskine, var, at den ville begynde at grave i alt muligt andet," pointerede han og pegede på oplysninger som boligforhold, Facebook-oplysninger eller økonomiske forhold.
"Hvilke data vil blive draget ind i det, uden at vi er forberedt på det, eller måske ønsker det. På den kant har jeg en skepsis, men brugt rigtigt er digitalisering da en hjælp i forberedelsen af sådan en sag," tilføjede han.
Dommer Henrik Engell Rhod understregede, at et øget brug af data også ville kræve et ekstra vågent øje.
"Der er ingen tvivl om, at jo flere informationer man får, jo flere af dem er forurenet. Det stiller ekstra krav til, at vi dommere og parternes advokater kan sortere i, hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant."
Selvom dommerne tilsyneladende kan erklære sig fredet i den store robotkrig for nu, er det svært at spå om fremtiden, som Advokatrådets Martin Lavesen sluttede.
"Der er ingen, der rigtig ved, hvad den bringer, men panelet her mener, at der kommer til at være yderligere hjælp, men at vi stadig bevarer det menneskelige ansigt på dommeren."
Kunstig intelligens i advokatbranchen: Torpedoen, ingen tror rammer skibet
Ny alliance mellem juridisk service-virksomheder
Digitale skilsmisser giver færre fejl i Storbritannien
Firmaer bag juridisk teknologi er blanke på strategi
