Gorrissen-advokater: Unges arbejdskrav betyder farvel til "up or out"-mentaliteten

Der skal stadig slides i mange timer i jobbet som advokat, men de yngre kræfter presser på for mere fleksibilitet og er bedre til at planlægge og sige fra, lyder det fra seniorfolk hos Gorrissen Federspiel.
"Vi har blandt andet fået en ny mellemvej med vores senioradvokatordning - det er ikke længere kun en “up or out”-kultur," siger partner Mikkel Fritsch, Gorrissen Federspiel | Foto: Gorrissen Federspiel
"Vi har blandt andet fået en ny mellemvej med vores senioradvokatordning - det er ikke længere kun en “up or out”-kultur," siger partner Mikkel Fritsch, Gorrissen Federspiel | Foto: Gorrissen Federspiel

Den nye generation af jurister kræver større fleksibiltet, og at arbejdspladsen viser hensyn til familielivet. Det kræver et opgør med "up or out"-mentaliteten i advokatfirmaerne, lyder det fra erfarne folk i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

"De unge i dag virker til at være langt bedre til at tilrettelægge deres liv og fritidsaktiviteter, end min generation var. Jeg tror, at det er et holdningsskifte. De er meget mere selvsikre og stiller større krav til deres arbejde, og de er i virkeligheden også meget bedre til at sige fra," lyder vurderingen fra Mikkel Fritsch, der er partner i Gorrissens bank-afdeling, i firmaets nyligt udgivne HR-magasin #Livinglaw.

Også Pia Mondrup, senioradvokat i Gorrissens gruppe for IP & Digital Businesss, oplever et stort fokus på at skabe balance mellem arbejde og fritid.

"Ingen er i tvivl om, at når man arbejder på et stort kontor som vores, så arbejdes der rigtig meget. Men de unge, der kommer fra universitetet nu, vil generelt gerne have mere fritid og balance til familie og børn. I min gruppe har vi meget fokus på at fordele opgaverne mere jævnt," siger hun i magasinet.

Mange timer

Det fremgår, at der stadig er en forventning om, at der lægges mange timer i arbejdet. Managing partner Tomas Haagen gør i en artikel klart, at Gorrissen Federspiels krav til det faglige niveau for de flestes vedkommende også vil influere på kalenderen.

"Jeg forventer ikke, at en ung jurist, der lige er startet, leverer et perfekt svar på en halv time. Men det skal være en del af ens natur, at man bruger de nødvendige kræfter for at levere det bedste, man kan. Og det er vigtigt for os, at alle medarbejdere ved, at de har den tid til rådighed, der er nødvendig for at komme derhen," forklarer Tomas Haagen.

Mikkel Fritsch påpeger, at den enkelte har et stort ansvar for selv at sætte grænsen over en arbejdsmængde, der let kan sluge det meste af døgnet. Men der er også en erkendelse på arbejdspladsen af, at der er behov for andre arbejdsmodeller end tidligere.

"Da jeg begyndte som fuldmægtig, var der helt klart en større grad af “facetime-kultur”, hvor vi sad på vores pind til kl. 18, eller indtil partnerne i afdelingen var gået hjem. Men for de fleste børnefamilier er det jo lidt sent. Det har ændret sig," siger Mikkel Fritsch.

Slut med "up or out"

Han nævner, at medarbejdere kan være forskelligt gearede, og at det har rykket ved tidligere tiders opfattelse af karrierevejen.

"Nogle kan arbejde virkelig meget og trives med det, mens andre kan arbejde mindre, blandt andet på grund af familiære forhold, mv. Derfor har vi også alternative karriereveje og -muligheder, og vi har blandt andet fået en ny mellemvej med vores senioradvokatordning - det er ikke længere kun en “up or out”-kultur," siger han i #Livinglaw.

Lang vej til lige kønsfordeling i toppen af Bruun & Hjejle: Unge kvinder skal bane vejen 

Nyt kvindeligt Bruun & Hjejle-talent: ”Mit mål er at blive endnu bedre til det, jeg laver" 

Advokatsamfundet til skatteministeren: Retssikkerheden er på spil 

Formand for forsvarere: Svært at løse problem med fuldmægtige uden domstolene 

"Under jobinterviewet blev jeg spurgt om ledelseserfaring, og det havde jeg jo ikke rigtig noget af" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også