Ny rigsadvokat bryder kæde af afdelingschefer fra ministeriet
Når statsadvokat i Viborg Jan Reckendorff 1. juni officielt indtræder som Danmarks nye rigsadvokat, bliver det første gang siden 80'erne, at rigsadvokaten ikke kommer fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet.
Da Asbjørn Jensen blev rigsadvokat tilbage i 1988 startede traditionen med afdelingscheferne. Dernæst fulgte Henning Fode, Jørgen Steen Sørensen og senest Ole Hasselgaard, som fik lov at slutte cirklen.
AdvokatWatch har forsøgt at få en kommentar til den brudte tradition fra Justitsministeriet, men det har ikke været muligt inden deadline. I pressemeddelelsen, der blev sendt ud i forbindelse med indstillingen af Jan Reckendorrf, lyder forklaringen på nybruddet:
”Jan Reckendorff startede sin karriere som politibetjent og har siden været både landsdommer og statsadvokat. Han har med sin baggrund et meget indgående kendskab til den samlede straffesagskædes kerneopgave – at holde Danmark trygt og sikkert. Med Jan Reckendorffs mangeårige topledererfaring på området er jeg sikker på, at han er den helt rette mand ved roret i anklagemyndigheden,” lød det fra justitsminister Søren Pape Poulsen.
Da Ole Hasselgaard blev rigsadvokat tilbage i 2012 var han den eneste ansøger til stillingen. Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at få oplyst fra Justitsministeriet, hvor mange ansøgere, der har været til stillingen denne gang, hvor der var ansøgningsfrist forrige mandag.
Mystik om Hasselsgaard fratrædelse
Det var noget af en bombe, der blev smidt i den danske justitsverden en fredag eftermiddag i slutningen af februar med meldingen om, at (den nu tidligere) rigsadvokat Ole Hasselgaard ville fratræde sin stilling få dage efter. Fratrædelsen var ”efter gensidig forståelse,” lod pressemeddelelsen forstå. Siden da har der været hermetisk lukket for kommentarer fra Justitsministeriet, departementschef Barbara Bertelsen og fra Ole Hasselgaard selv i forhold til det pludseligt afbrudte samarbejde.
I en aktindsigt fra Justitsministeriet fremgår det dog, at Ole Hasselgaard per 1. marts overgik til en stilling i lønramme 39 på Justitsministeriets område. Stillingen som rigsadvokat ligger i lønramme 41.
Aktindsigten viser desuden, at Ole Hasselgaard har ønsket tjenestefrihed. Det har han fået fra 1. marts. De første tre måneder med den samme løn, han fik som rigsadvokat, og derefter tjenestefrihed i tre år uden løn.
Ministeriet afviser i en anden aktindsigt, at der er tale om en degradering.
”Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at der ikke på noget tidspunkt under Ole Hasselgaards ansættelse på Justitsministeriets område har været forhold, der har medført disciplinære reaktioner,” lyder det.
Hos Djøf har man kendskab til sagen, men ønsker ikke at kommentere den.
Fyring eller ej?
AdvokatWatch har talt med kilder, der beskæftiger sig med forvaltningsret. Her peges der på, at det muligvis er Ole Hasselgaard selv, der har ønsket at fratræde stillingen som rigsadvokat. Hvorfor han ikke bare har sagt op, kan være for at bevare en tilknytning og en fod indenfor og prøve noget andet i en periode. Som en slags orlov.
Én peger på, at det er dyrt at fyre en tjenestemand i en ledende stilling. Derfor vil en fyring også tit se anderledes ud med en tilbagegangsstilling, som vedkommende ”kan sidde og hygge sig med”, indtil de skal pensioneres, eller selv har fundet noget andet. Og ellers ville man have man have strikket en fratrædelsesordning sammen, som var mere fordelagtig end tre måneder med løn, lyder det.
Avisen Politiken derimod mener ikke, at der er nogen tvivl om, at Ole Hsselgaard ikke gik frivilligt og kalder afgangen "uden historisk sidestykke."
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Hasselgaard, men i pressemeddelelsen, der blev sendt ud om hans fratrædelse, udtalte han:
”For mit eget vedkommende vil jeg bruge den kommende tid på at overveje næste kapitel i mit arbejdsliv.”
Det har han nu endnu en måned til, inden lønnen fra Justitsministeriet stopper.
Ole Hasselgaard stopper som rigsadvokat
Rigsadvokat vil have sag om bandeleder til Højesteret
