Microsofts chefjurist: Kunstig intelligens bliver nyt advokat-speciale

Opblomstringen af kunstig intelligens rejser nye udfordringer, bl.a. kriminelle, der misbruger teknologi, og det kalder på ny lovgivning og et nyt fagspeciale for advokater, vurderer Microsoft.
"Vi møder endnu ikke folk, der på konferencer præsenterer sig som ”AI-advokater”. Man kan roligt antage, at situationen vil være anderledes i 2038," mener Microsofts juridiske chef, Brad Smith, og chefen for kunstig intelligens, Harry Shum. | Foto: Microsoft
"Vi møder endnu ikke folk, der på konferencer præsenterer sig som ”AI-advokater”. Man kan roligt antage, at situationen vil være anderledes i 2038," mener Microsofts juridiske chef, Brad Smith, og chefen for kunstig intelligens, Harry Shum. | Foto: Microsoft

De svulmende muligheder inden for brugen af ny teknologi vil formentlig føre til, at advokatfirmaer inden for de kommende 20 år udvikler særlige afdelinger med fokus på ”AI Law”, altså lovgivning vedr. kunstig intelligens.

Det forudser software-kæmpen Microsoft, skriver branchesitet Artificial Lawyer.

I et længere notat, der blev frigivet i weekenden, ser Microsofts juridiske chef, Brad Smith, og chefen for kunstig intelligens, Harry Shum, frem mod de kommende 20 år og forudser, at der bliver brug for ny lovgivning til at regulere brugen af kunstig intelligens.

”Vi må antage, at vi i 2038 vil stå med de problemer, der opstår, når kriminelle virksomheder og andre bruger kunstig intelligens på måder, der er anstødelige og endda skadelige. Og der vil utvivlsomt være behov for at se på andre vigtige spørgsmål vedrørende samfundsmæssigt acceptable måder at bruge kunstig intelligens på. Det vil være umuligt at løse disse problemer effektivt uden en ny generation af love,” hedder det i notatet, der har titlen ”The Future Computed”.

Brad Smith og Harry Shum mener, det vil være ”urealistisk og endda misforstået” at tro, at kunstig intelligens kan reguleres blot ved at etablere etiske principper og best practices på området. Der skal lovgivning til, bl.a. for at stoppe kriminel udnyttelse af internettet, og det vil føre til AI som et nyt fagområde for advokater, forudser Microsoft-folkene.

”AI-lov eksisterer ikke som et særskilt felt. Og vi møder endnu ikke folk, der på konferencer præsenterer sig som ”AI-advokater”. Man kan roligt antage, at situationen vil være anderledes i 2038. Ikke alene vil der være AI-advokater, der praktiserer AI-lovgivning, men disse advokater, og stort set alle andre, vil stole på AI selv for at hjælpe dem med deres arbejde,” hedder det i notatet.

Herhjemme giver ny teknologi allerede anledning til nye fokusområder blandt advokatfirmaerne. Njord Law Firm har ulovlig deling af film og nøgenbilleder uden samtykke som et speciale, og firmaet forudser, at brugen af droner og robotter bliver et nyt, stort område.

”Det implicerer en masse juridiske discipliner. Droner er i øjeblikket for eksempel et luftfartøj, så du skal vide noget om regulering inden for luftfartsbranchen. Der skal tilladelser fra de rigtige myndigheder, og du skal have kørekørt af en bestemt type,” sagde managing partner Lars Lokdam for nylig til AdvokatWatch.

Njord vil tjene penge på droner og robotter 

M&A-talent med sult efter udfordringer: "Jeg har altid søgt de stort set umulige sager"     

Brancheorganisation: Ny teknologi kan presse yngre jurister 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også