Ny Bech-Bruun-app skal levere nødhjælp til virksomheder ved kontrolbesøg

Receptionisten kan via en app komme i kontakt med Bech-Bruuns specialister, så snart konkurrencemyndighederne træder ind ad døren.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Advokatfirmaet Bech-Bruun lancerer nu en app, der gør det muligt for virksomheder i lynfart at komme i kontakt med konkurrenceadvokater, hvis myndighederne kommer på uanmeldt besøg.

"Appen muliggør, at virksomheden altid kan have deres dawn raid-beredskab ved hånden. Det er ofte receptionspersonalet, der modtager myndighederne, og som skal handle meget hurtigt," forklarer Bech-Bruuns på sin hjemmeside.

Tiltaget kommer, efter at Kromann Reumert for nogen tid siden lancerede et tilsvarende koncept, kaldet Kromann Reumert On-Call.

Ifølge Bech-Bruun kan en virksomhed via appen hurtigt komme i kontakt med advokatfirmaets konkurrenceeksperter, finde en guide til, hvordan man håndterer myndighederne og tage billeder af undersøgelsesbeslutningen og sende til advokaten.

”Virksomhederne skal ikke kun være gode til at efterleve reglerne. De skal også være forberedte. Også selvom de agerer professionelt og er i compliance med reglerne. Meget lidt skal til. Blot en forkert udtalelse i offentligheden eller en avisartikel om urent trav føre til, at konkurrencemyndighederne iværksætter dawn raids," udtaler Bech Bruun-partner Peter Stig Jakobsen.

30-50 besøg hos virksomheder

Et såkaldt dawn raid er et uanmeldt kontrolbesøg af konkurrencemyndigheder. Det gennemføres af EU-kommissionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Bagmandspolitiet for at sikre bevismateriale, hvis virksomheden er mistænkt for at overtræde konkurrencereglerne. Sidste år foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge Bech-Bruun uanmeldte kontrolundersøgelser hos mellem 30 og 50 danske virksomheder.

"De uanmeldte kontrolbesøg kan også gennemføres hos virksomheder, der ikke selv har overtrådt reglerne, men som følge af samarbejdsrelationer med mistænkte virksomheder vurderes at ligge inde med beviser for overtrædelser,” siger Peter Stig Jakobsen.

I EU kan en virksomhed blive idømt en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne på op til 10 pct. af virksomhedens globale koncernomsætning.

Ekspreshjælp fra Kromann skal redde virksomheder fra "uheldige situationer" ved kontrolbesøg  

Advokatfirma vil håndtere shippings digitale problemer 

Kromann Reumert om rådgivning af Widex: "Der er følelser involveret, som man skal respektere" 

Digital platform skal løse tvister for mindre virksomheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også