Forsvarsadvokat finder ny whistleblower-ordning "barnagtig"

Offentliggjort 05.07.18 kl. 15:34

Politisk er der stor opbakning til en ny whistleblower-ordning i advokatbranchen, men forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, at forslaget er "lidt latterligt".

"At vi som voksne mennesker og advokater lige pludselig skal til og rende og komme med anonyme oplysninger om hinanden, synes jeg ærlig talt er noget barnagtigt,” siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Foto: Stage Advokatfirma PR

Regeringens forslag om en whistleblowerordning i advokatbranchen er et skud forbi mål, som ikke passer til jurister, og kun åbner sluserne for misundelige og brokkende elementer.

Sådan lyder vurderingen fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen mandag fremlagde en række stramninger i advokatbranchen, herunder en whistleblower-ordning, hvor både advokater, klienter og andre anonymt kan indberette kritisabel adfærd til Advokatrådet.

"Det, synes jeg ærlig talt, er lidt latterligt. Der er i dag mulighed for, at man kan klage over en kollega, hvis man mener, en kollega har gjort noget forkert. Og at vi som voksne mennesker og advokater lige pludselig skal til og rende og komme med anonyme oplysninger om hinanden, synes jeg ærlig talt er noget barnagtigt," siger Mette Grith Stage.

Det ligger mig utrolig fjernt, at der skulle sidde nogle og lave svindel i deres advokatfirmaer

Advokat Mette Grith Stage.

Hvis man har noget at klage over, må man stå frem med navn, mener hun, og hun påpeger, at whistleblower-indbakken hurtigt kan blive fyldt med anonym brok fra forsmåede advokater, der vil miskreditere konkurrenter.

"Der er meget brødnid og misundelse, og jeg synes meget vel, man kan forestille sig, at lige så snart der er en klient, der skifter til mig fra en anden advokat, er den advokat sur over det, og så kan man lige ringe og give et tip om at "Mette Grith Stage har givet ham en hue" (Grith Stage har fået kritik for at give huer med hendes firmalogo til indsatte, red.)," siger Mette Grith Stage og tilføjer:

"Der kommer til at blive et væld af sager, hvor man er sur over at miste en klient," siger Mette Grith Stage.

Ikke et sted for kværulanter

Hos Advokatrådet mener man, at en whistleblowerordning kan være udmærket, men generalsekretær Torben Jensen erkender, at ordningen skal indrettes, så det ikke bliver et brokkeforum.

"Jeg tror bare, at det er vigtigt, at man får det tænkt grundigt igennem, så vi får det etableret på den rigtige måde. Det skal helst ikke være et sted for kværulanter, hvor man kan komme med alle mulige udfald mod nogle, man er blevet sur på," siger Torben Jensen og tilføjer, at han grundlæggende er positiv overfor en whistleblowerløsning.

"Hvordan det nærmere skal indrettes, er også noget, vi skal i gang med nu. Det er ikke noget, man laver fra den ene dag til den anden," siger han.

Populær ordning

Siden midten af 00'erne er etableringen af whistleblower-ordninger steget støt, blandt andet efter at ordningen er blevet obligatorisk i finansielle virksomheder, og i dag har over 500 virksomheder whistleblower-ordninger. Resultaterne varierer, men ifølge Berlingske har whistleblower-indberetninger i adskillige tilfælde ført til fyringer, blandt andet i Vestas, Ørsted, Novozymes, Mærsk og Arla.

Netop muligheden for, at personer anonymt kan indberette andre i sin egen organisation ses som et af whistleblowerordningens styrker. Men Mette Grith Stage tror ikke, det giver meget payoff i advokatbranchen.

"Så langt har jeg slet ikke tænkt, at det kunne omfatte den situation, for det ligger mig utrolig fjernt, at der skulle sidde nogle og lave svindel i deres advokatfirmaer," siger Mette Grith Stage.

Noget fanden har skabt

Morten Bødskov, retsordfører for Socialdemokratiet, henviser til flere sager fra branchen, som ikke har set for kønne ud, og mener en whistleblowerordning kan være med til at få problemsager frem i lyset.

Morten Bødskov, Socialdemokratiet

"Det er lidt sjovt, at i mange andre sammenhænge taler advokater og forsvarsadvokater og andre i branchen for whistleblowerordninger i andre dele af samfundet, men når det gælder én selv, er det noget, fanden har skabt. Det er meget sigende. Hvis ikke der er problemer, bliver den ikke brugt, og er der problemer, er det en udmærket ventil til at sikre, at sagerne kan komme frem," siger Morten Bødskov.

Hvad kan man få frem med sådan en ordning, som man ikke kan få frem i dag?

"Miljøet i Danmark er ikke større, end at man godt kan frygte, at der er adfærd, som ikke kommer til de instanser, det hører til i. Og årsagerne til, at det ikke kommer frem, kan være, at miljøet er relativt begrænset. Der er af og til alvorlige sager, som bliver behandlet i de pågældende nævn, og er der ting, der ikke kommer frem af frygt for pression og som udtryk for det snævre miljø, er der her en ordning, som folk kan bruge, og det, synes jeg, er ganske fornuftigt,” siger han.