Fredericia-advokat takker af og vil bruge tid på udsatte unge

Efter 45 år stopper Erling Christensen fra Trolle Advokater som advokat, men vil fortsætte i bestyrelser og som frivillig for unge, der er kommet skævt fra start
Erling Christensen | Foto: Trolle Advokatfirma/Youtube
Erling Christensen | Foto: Trolle Advokatfirma/Youtube

Advokat Erling Christensen fra Trolle Advokater indstiller mandag en mangeårig karriere som erhvervs- og forsvarsadvokat i hjembyen Fredericia men har planer om at fortsætte som frivillig for udsatte unge.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Erling Christensen fylder mandag 70 år og afleverer samme dag sin advokatbestalling efter 45 år som advokat.

”Jeg kan ikke længere være beskikket forsvarer, når jeg fylder 70 år. Jeg mister mit såkaldte benificium. Sådan er reglerne, og det er fint nok. Jeg kunne i princippet fortsætte som advokat og forsvarer, men jeg synes, at jeg har gjort min pligt,” siger Erling Christensen til Fredericia Dagblad.

Erhvervskunderne har haft første prioritet, men der har også været tid til at være forsvarsadvokat i straffesager. Den opgave har givet ham interessen for at gøre en ekstra indsats for at skabe muligheder for unge, der har haft en skæv start på livet.

”Det brænder jeg stadig for og vil gerne bruge tid på, nu hvor jeg får muligheden,” siger Erling Christensen.

Erling Christensen vil også fortsætte i en række bestyrelser.

Virksomhedsjurist i hektisk kapløb med tiden: Milliarder blev overført 3 minutter før deadline 

Sønderby Legal fra Randers opruster med landbrugsprofil 

Forsvarsadvokat: "Jeg bruger al min tid på at arbejde" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også