Partnere bryder ud fra advokatfirma: Svært at blive enige med 13 ejere

To partnere forlader Penta Advokater og danner eget selskab, blandt andet for at beslutninger ikke længere skal afhænge af enighed i en stor partnerkreds.
Bodil Ravn, til venstre, og Litten Posselt Olsen forlader Penta Advokater og starter eget firma, bl.a. for lettere at blive enige om beslutninger. | Foto: Ravn og Olsen Advokater
Bodil Ravn, til venstre, og Litten Posselt Olsen forlader Penta Advokater og starter eget firma, bl.a. for lettere at blive enige om beslutninger. | Foto: Ravn og Olsen Advokater

De tidligere partnere i Penta Advokater Bodil H. Ravn og Litten Posselt Olsen forlader nu virksomheden og starter eget advokatkontor.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge de to nye virksomhedsstiftere skyldes beslutningen blandt andet ønsket om at komme tættere på kunderne og komme lettere frem til beslutninger.

"Vi kommer fra en stor advokatforretning med 70 ansatte og kunne se, at afstanden mellem kunde og jurist blev større og større. Samtidig kan det være sin sag at være enige i en virksomhed, hvor 13 advokater er ejere. Vi havde derfor lyst til at starte noget nyt, hvor nærhed, empati og engagement i forhold til kunderne kunne få lov til at fylde noget mere," lyder det i en fælles udtalelse til Jydske Vestkysten.

Ravn og Olsen Advokater vil fokusere på blandt andet testamenter, ægtepagter, dødsboer, skilsmisser, generationsskifte og bolighandler.

"Vi har fokus på alle de forhold, du som privatperson kan komme ud for i din tilværelse – både når livet går op, og når det går ned," fremgår det af det nye firmas hjemmeside.

De to advokater har hidtil arbejdet i Vejen, men det nye advokatkontor ligger i Hedensted. De to advokater oplyser, at en konkurrenceklausul gør, at de skal placere den nye virksomhed uden for deres hidtigere forretningsområde.

Ville ikke være advokat: Nu trækker han på erfaring fra "den anden side af bordet"  

Far og søn tager kampen op mod de store advokatfirmaer i Syddanmark 

"Nu er branchen efter min opfattelse ikke domineret af blændende ledere" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også