Der er blevet snakket, skrevet og holdt mange møder om kønsdiversitet. Men dykker man ned i tallene for de store advokathuse har billedet ikke ændret sig synderligt de sidste mange år.

Derfor bør man begynde at finde nogle andre redskaber frem, mener Tine Kaspersen, der i august tiltrådte som direktør hos advokatfirmaet Horten.

"Kvote-diskussionen er utrolig interessant, og den diskussion skal vi også have hos Horten," siger Tine Kaspersen.

Andelen af kvindelige partnere i de ti største advokathuse udgør gennemsnitteligt 15,5 pct., viser en opgørelse foretaget af AdvokatWatch, og hvis man alene måler på andelen af kvindelige kapitalejere, falder tallet ifølge Berlingske til 12 pct.

"Der er meget snak om emnet, og mange der rigtig gerne vil noget. Men det går så ufatteligt langsomt, og det er et utroligt langt og sejt træk," siger Tine Kaspersen.

Direktøren vil derfor bringe kvote-diskussionen op, både hvad angår bestyrelsen og partnerkredsen.

For Horten ligger andelen af kvindelige partnere på 21 pct. mod 22 pct. året før, og da partnertitlernes skulle uddeles ved årsskiftet, faldt valget kun på mandlige advokater.

Der sidder én kvinde i bestyrelsen, som består af syv partnere. I foråret skiftede Horten ud i bestyrelsen, hvor Erik Wendelboe Christiansen og Thomas Booker afløste Jan Bech og Asger Heine Jensen.

Kvoter er et værktøj, der hidtil har været pure afvist fra branchens ledende topchefer, som AdvokatWatch har spurgt.

Derimod har internationale advokatfirmaer som Clifford Chance og Allen & Overy indført kvoter, som skal være opfyldt i 2025 og 2030.

Clifford Chance stiler efter at have mindst 40 pct. kvinder i den globale partnerkreds i 2030, men virksomheden har også sat konkrete mål for at få en bredere repræsentation i partnergruppen af etniske minoriteter og folk, der identificerer sig som LGBT+.

Et af argumenterne for ikke at indføre kvoter er, at man ikke har lyst til at forfremme folk alene på baggrund af deres køn. Hvordan ser du på det?

"Jeg synes, det er indiskutabelt, at talentmassen er lige stor blandt mænd og kvinder. Men man får sorteret de forkerte fra, fordi infrastrukturen på vej op i bestyrelsen er forkert," siger Tine Kaspersen, der ser flere gevinster ved en mere divers partnertrup og bestyrelse.

"Det vindende argument – og det viser forskning også – er, at virksomheder med en divers ledelse klarer sig bedre finansielt. Det er det altoverskyggende argument for virksomheder," siger Tine Kaspersen.

Politisk regulering

Indsatsen bør dog ikke alene komme fra advokatbranchen. Den bør også komme fra politisk hold, mener direktøren.

"Kvoter reguleret på politisk niveau er noget, jeg i de senere år er blevet fortaler for. Jeg tror desværre, det er det, der skal til," siger Tine Kaspersen og tilføjer:

"Jeg er udmærket godt klar over, at der er rigtig mange ting, der skal fikses. Men der brug for langt mere politisk regulering – det kan vi se på historikken. Vi er håbløst bagefter i forhold til resten af Skandinavien og mange andre steder i verden. Det er tåkrummende pinligt, hvor Danmark står på den front."

Danmark halter generelt efter angående ligestilling, viser den seneste Global Gender Gap Report fra World Economic Forum, hvor Danmark indtager en plads som nr. 14 – hvorimod Island, Norge, Finland og Sverige ligger helt i toppen. Og måler man antallet af kvinder i ledelse ligger Danmark på plads nr. 102 i hele verden, viser World Economic Forums rangering.

"Der er mange af de andre skandinaviske lande, som har reguleret det her område med øremærket barsel og kvoter, og man kan bare se, at det virker, fordi man tvinger virksomhederne til at gentænke deres karrierestige," siger Tine Kaspersen.

"Det er noget, der er nemt at måle på. Og hvis der er nogle mål for, hvor mange kvinder man skal have i sin bestyrelse, er man nødt til at kigge på systemet hele vejen ned," tilføjer hun.

Ingen garantier

Direktøren argumenterer for, at hvis man vil se den store forskel, er det ikke nok med initiativer på virksomhedsniveau.

"I en enkelt virksomhed kan man jo godt lave kvoter, men så længe de samfundsmæssige ting ikke bliver reguleret, tror jeg stadig, det er vanskeligt i de enkelte virksomheder," siger Tine Kaspersen.

Vil det sige, at man i Horten venter på, at man fra politisk side regulerer området, før I selv ser på kvoter i bestyrelse og partnerkreds?

"Det er ikke noget, vi skal sidde og vente på. Vi skal have en aktiv stemme i debatten, så vi forhåbentlig får ændret på det. De enkelte virksomheder kan godt gøre rigtig meget," siger Tine Kaspersen og tilføjer:

"Vi ligger nummer to blandt de danske advokathuse med 21 pct. kvinder i partnerkredsen. Det var faktisk en af de ting, jeg kiggede på, dengang jeg blev tilbudt jobbet her. Jeg synes, det er en kæmpestor styrke, at man er kommet et godt stykke vej og er lykkedes med noget allerede, så der er noget at bygge videre på."

Præcis hvordan fordelingen ville se ud i Horten, er ikke til at sige, og Tine Kaspersen vil ikke garantere, at der bliver indført kvoter i Horten.

"Det har jeg været der for kort tid til at sige. Men det er en meget vigtig ting for mig at arbejde med, hvordan vi får de underrepræsenterede grupper fremmet i Horten," siger Tine Kaspersen, der mener, det ikke er nok at se på den største underrepræsenterede gruppe.

"Det er vigtigt, at man husker at tale bredt om de underrepræsenterede grupper og ikke kun om det underrepræsenterede køn. Jeg synes, der er lige så mange andre profiler, man mangler for at have ægte diversitet, end flere kvinder," siger Tine Kaspersen.

Stilstand i advokatfirmaers partnerkredse: "Det er ikke godt nok"

Fortsat lang vej til ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i partnerkredse

Ny Kammeradvokat-chef savner ligestilling: "Det er en falliterklæring"