Tidligere advokat-formand: Lad ikke klienter med etiske udfordringer suge dig ned
Advokater skal ikke kun stille sig til rådighed som juridiske problemløsere, men også sætte spørgsmålstegn ved klienters forespørgsler.
Det mener advokat Søren Jenstrup, som var formand for Advokatrådet i årene 2009-2015, i en kronik i Jyllands-Posten mandag.
Når en klient vil have viden om bestemte retsregler om for eksempel momsregler og udbytteskat, skal advokater huske at spørge sig selv hvorfor, skriver han.
Søren Jenstrup anerkender, at advokatbranchens omdømme er udfordret, men han mener ikke, at det er nødvendigt at skærpe de nuværende regler om tilsyn med advokater og klageadgang. Debatten om branchens omdømme er mere et spørgsmål om advokaternes ordentlighed og etik generelt end om justeringer af klagesagsbehandlingen, skriver han.
Omdømmeproblematikken, som han betegner den, kan ikke løses, uanset hvor dynamisk advokatreguleringen bliver. Der er derfor brug for, at advokaterne selv stiller flere spørgsmål til den rådgivning, som klienterne ønsker, lyder det videre.
Benyt det frie klientvalg
Med de voldsomme forandringer, som branchen har oplevet de seneste par år, er tingene blevet mere komplekse, og advokaterne er også blevet mere specialiserede, påpeger Søren Jenstrup.
Ifølge ham forpligter det. Han kommer med to eksempler:
Hvis en klient spørger, om man kan momsregistrere en ejendom og dermed trække momsen på håndværkerregningerne fra, så er der et klart spørgsmål. Men man bliver ikke spurgt, om det også gælder regningen for badeværelset hjemme i privatboligen.
Tilsvarende hvis en klient spørger, hvordan man søger udbytteskat tilbage, hvis man er udenlandsk aktionær. Så bliver man ikke spurgt, om det forudsætter, at man rent faktisk har betalt en udbytteskat, skriver han.
Eksemplerne påpeger, at advokaterne selv skal have en fornemmelse af, hvorfor en klient ønsker en særlig rådgivning, mener han.
Alarmklokkerne bør ringe, hvis en klient spørger, hvordan reglerne bliver kontrolleret, mener Søren Jenstrup. For så er klienten ikke længere kun farlig for sig selv, men også for rådgiveren. Her opfordrer han til, at man benytter sig af sit frie klientvalg og takker nej til at rådgive om opdagelsesrisiko.
"...ude i den virkelige verden er det faktisk svært hver eneste gang at gennemskue alle aspekter af de opgaver, man under tidspres og med ikke altid fyldestgørende motivering søges spændt for af – på papiret – hæderkronede klienter," skriver han i kronikken.
Han afslutter debatindlægget med at opfordre advokater til at gribe tilstrækkeligt i egen barm og samtidig ikke lade sig suge ned af klienter med etiske og moralske udfordringer.
Medieomtale og enkeltsager fører til nye advokatetiske regler
