AdvokatWatch

Justitsministeren afviser krav om prøve for embedsmænd, der skal møde i retten

Justitsministeren er helt afvisende over for Folketingets Retsudvalgs krav om en retssagsprøve for statslige fuldmægtige, der skal møde i retten. Men på trods heraf, beskriver ministeren en komplet treårig uddannelse inklusive prøve som en mulig løsning.

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser ændringsforslag om uddannelse for de såkaldte rettergangsfuldmægtige. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et treårigt uddannelsesforløb, som i vid udstrækning minder om uddannelsen for advokatfuldmægtige.

Det er den løsning, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beskriver, for at opkvalificere de statslige fuldmægtige, der skal møde for staten i retten, hvis lovforslaget om emnet bliver vedtaget.

Det fremgår af et høringssvar, som justitsministeren har givet til Folketingets Retsudvalg den 11. december. Ministeren svarer på udvalgets ændringsforslag, som handler om at teste de statslige fuldmægtige i deres processuelle færdigheder ved en egentlig retssagsprøve.

Han afviser at bakke op om sit svar til udvalget, som dog indeholder et komplet udformet ændringsforslag med kommentarer fra ministeren, hvoraf forslaget til kravet om uddannelse kan læses.

”Under hensyn til, at advokatfuldmægtige kan møde i retten uden at have bestået en retssagsprøve, og at fuldmægtigtiden er 3 år, vil en vis parallelitet kunne opnås ved en regel om, at statsligt ansatte kan møde i retten i 3 år og derefter skal bestå en retssagsprøve for fortsat at kunne møde i retten,” lyder det bl.a. af forslaget.

Men ministeren holder fast i, at det er tilstrækkeligt for de såkaldte rettergangsfuldmægtige at have bestået en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse. Og derfor er det op til retsudvalget, om det vil fremsætte ændringsforslaget i Folketinget.

At justitsministeren har udfærdiget lovforslaget, men ikke er interesseret i at fremsætte det, kan Frederik Waage, dr. jur. og forskningsleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, ikke forstå.

”Det er på alle måder fornuftigt, at man sikrer en ordentlig oplæring, og derfor kan man også undre sig over, hvorfor justitsministeren ikke selv vil støtte forslaget. Han har jo netop fremlagt et forslag, som det er muligt at realisere, og som på mange måder giver god mening,” siger han.

Intet krav om god advokatskik

I ændringsforslaget lægges der vægt på, at retssagsprøven er en betingelse for at kunne blive beskikket advokat, men ikke en betingelse for at møde i retten. Advokatfuldmægtige kan nemlig møde i byretten for den advokat, som de er autoriseret hos. Den ordning kan ifølge høringssvaret kopieres til de statslige fuldmægtige, således at de på samme måde gennemgår et treårigt forløb i staten, hvor de kan møde i retten for myndigheden.

Perioden skal så afsluttes med en retssagsprøve, som dog adskiller sig fra retssagsprøven for advokatfuldmægtige, blandt andet fordi statens fuldmægtige ikke skal lære om god advokat- og rettergangsskik, lyder det i ministerens svar.

Men selvom statslige ansatte, der møder i retten, ikke er omfattet af reglerne for god advokatskik, så mener Frederik Waage alligevel, at det bør indgå i uddannelsen.

”Man kan godt argumentere for, at statens rettergangsfuldmægtige bør kende de advokatetiske regler, også selvom de formelt set ikke selv er omfattet af dem. Man behøver således ikke at fastlægge så eksplicit, som det fremgår af lovforslaget, at man ikke skal lære om god advokatskik. God rettergangsskik bør også kunne indgå i retssagsprøven på en eller anden måde,” siger han.

Ingen kontrolinstans

Reglerne om god advokatskik bliver fastlagt af Advokatsamfundet, mens Advokatnævnet er den instans, der håndhæver dem.

AdvokatWatch har tidligere beskrevet, hvordan lovforslaget er blevet kritiseret for ikke at underlægge de statslige fuldmægtige en tilsvarende kontrol.

Frederik Waage er overvejende positiv over for lovforslaget, men påpeger dog stadig, at det manglende tilsyn med de statslige fuldmægtige fortsat udgør et problem. Det fik ham derfor tirsdag til at skrive et brev til Folketingets Retsudvalg, hvori han opfordrer medlemmerne til at stille et ændringsforslag, som gør det muligt for Folketingets Ombudsmand at føre det nødvendige tilsyn med de fuldmægtige.

”[...]det er meget vigtigt at indføre en retsgaranti om at kunne klage til Folketingets Ombudsmand over statens retssagsførelse,” står der bl.a. i brevet med henvisning til flere eksempler, der påviser, hvor retssikkerheden svækkes.

Han forklarer også i brevet, at Ombudsmanden førhen har været bemyndiget til at føre tilsyn med Kammeradvokatens virksomhed, men at ombudsmandsloven blev ændret i 1996, bl.a. begrundet i, at advokatfirmaet er privat og dermed underlagt Advokatnævnets tilsyn.

Spørgsmålet om tilsyn fra Ombudsmanden har retsudvalget nu sendt videre til justitsministeren.

AdvokatWatch forsøger at få en kommentar fra Advokatsamfundet.

Folketinget vil skærpe krav til embedsmænd, der skal møde i retten

Universitet vil uddanne statslige embedsmænd, der skal møde i retten

Nyt lovforslag fjerner klageadgang til Advokatnævnet

Nyt lovforslag: Jurister i det offentlige skal have sagsomkostninger dækket

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier