Et flertal i Folketingets Retsudvalg vil ændre på et nyt lovforslag, der åbner op for at lade statslige embedsmænd møde i retten.

Det skal være et krav, at de embedsmænd, som skal møde i retten for staten, skal testes i deres processuelle færdigheder.

Det er Dommerforeningen, der efter at have udtrykt bekymring for embedsmændenes manglende færdigheder har fået overbevist et flertal i Folketingets Retsudvalg om at fremsætte et ændringsforslag. Det stiller krav om, at statens såkaldte rettergangsfuldmægtige underlægges samme krav om retssagsprøve i byretten, som gælder for, at advokatfuldmægtige kan blive advokater. Ligeledes ønsker udvalget prøvelse for at få møderet for landsret.

”Hvis der er et flertal for, at det offentlige selv skal føre de her sager, så vil vi bede om, at de pågældende har de samme processuelle kvalifikationer til at føre sager, som advokaterne har,” siger Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, til AdvokatWatch. Han håber på, at ministeren retter sig efter ændringsforslaget, når nu der er flertal i udvalget for det.

Vigtigt at kende rettens procedure

Siden lovforslagets fremlæggelse har Dommerforeningen været tydelig omkring holdningen til de fuldmægtiges manglende processuelle kundskaber. Det fremgår bl.a. af et brev til Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, 1. november:

"Retssikkerheden kan meget vel komme i fare, hvis retstvister med det offentlige som part skal føres af fuldmægtige uden proceserfaring. Vi taler om alle byretssager, ankesager og sager, hvor landsretten er første instans! Rent bortset fra hvordan processen forløber, forekommer det mig ikke trygt, at store, principielle sagskomplekser ikke skal føres af professionelle procedører," lyder det i brevet fra Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

"Det vil lægge et enormt pres på retten for at få skruet noget brugeligt sammen, og Højesteret kan da ikke være tjent med, at sagen i landsretten ikke er blevet skåret til og ført af en person, der har bevist sit værd gennem en prøve eller længere erfaring som i dag. [...] Det synes mig ikke at være et urimeligt forlangende, at vi kræver det samme af ansatte i administrationen som af mødende advokater," lyder det videre i brevet.

Frederik Waage, som er dr.jur. og forskningsleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, giver en forklaring på, hvorfor dommerne er så betænkelige ved lovforslaget.  

”I Danmark er vi vant til, at det er advokater, der fremstiller sager i retten. De spiller en hovedrolle i dansk procesret i modsætning til i mange andre lande, hvor dommerne har en mere aktiv rolle. Herhjemme er dommernes rolle mere tilbagetrukken, mens det er advokaters ansvar at fremlægge en sag for retten. Det er blandt andet årsagen til dommernes bekymring,” forklarer han i et interview til AdvokatWatch.

Med ændringsforslaget, som blev fremstillet 7. december, mener Dommerforeningen, at man tager et skridt i den rigtige retning.

"Vi kommer et langt stykke hen ad vejen med prøverne. Vi er vant til og glade for procedurevante advokater, men kommer der embedsmænd, som har bestået en prøve i procedure, så er vi kommet langt. Det væsentligste for os er, at de, der skal procedere i retten, vitterligt kan procedere," siger Mikael Sjöberg.

Frederik Waage mener også, at ændringsforslaget er gavnligt, og at det understreger respekten for domstolene:

”Prøverne i byretten og landsretten har en vigtig signalværdi. De vil minde statens embedsmænd om det vigtige i respekt for retten og god sagsforberedelse."

Stadig ingen klageadgang

Men selvom embedsmændene bliver dygtige til at procedere, så er Frederik Waage kritisk over, at det stadig ikke bliver muligt at klage over embedsmændene.

"Som reglerne er med det nye forslag, er der overhovedet ingen kontrol med, om et ministerium f.eks. holder et vigtigt bevis, som taler til borgerens fordel, tilbage fra retssagen. Ombudsmandsloven bør derfor ændres, så statens embedsmænd, præcis som alle andre embedsmænd, kan stå til regnskab for deres myndighedsudøvelse,” siger han.

Dommerforeningen har ikke forholdt sig til denne del af lovforslaget i høringssvaret, men tilkendegiver dog, at en klageadgang ikke vil være helt af vejen.

”Jeg synes selv, at det er naturligt, at man på en eller anden måde har en mulighed for at klage over en rettergangsfuldmægtig. Om det skal være gennem ombudsmanden eller Advokatnævnet, det ved jeg ikke. Men det vil da være naturligt, at der er en parallelitet mellem at møde en advokat og en rettergangsfuldmægtig,” siger Mikael Sjöberg.

Universitet vil uddanne statslige embedsmænd, der skal møde i retten 

Nyt lovforslag fjerner klageadgang til Advokatnævnet 

Advokatfirmaer risikerer at miste forretning med nyt lovforslag