DI: Rådgiverbranchen stormer frem

En dansk rådgiverbranche i topform. Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI) efter nye tal viser, at 2017 blev et rekordår med en omsætning på 165 mia. kr. Dermed steg omsætningen med seks pct. alene sidste år.
"Mit bud er, at den historisk høje omsætning vil blive ved med at stige kraftigt i de kommende år. Finanskrisen er for alvor slut, og virksomhederne søger ekstern rådgivning som aldrig før," siger direktør for DI Rådgiverne, Henriette Søltoft, i en nyhed på erhvervsorganisationens hjemmeside.
Advokatbranchen er en af de brancher, der de seneste år har haft den største omsætning, viser DI-tallene. Fra 2008 til 2017 har advokatfirmaer haft en omsætningsvækst på 3,3 pct., hvilket bringer dem op på en tredjeplads over brancher med størst vækst.
It-konsulenter indtager andenpladsen med en vækst på 4,1 pct., mens designvirksomheder topper listen med en stigning i omsætningen på 7 pct.
Virksomhedshandler er et af de helt store og lukrative områder for advokatbranchen i øjeblikket, og en række M&A-advokater vurderede for nylig over for AdvokatWatch, at transaktionerne ser ud til at at fortsætte med uformindsket styrke uden udsigt til at aftage foreløbig.
En halvårsopgørelse fra Mergermarket viser, at Kromann Reumert er det advokatfirma i Norden, der i årets første seks måneder har været juridisk rådgiver på de mest værdifulde transaktioner. Advokatfirmaet havde i første halvår af 2018 28 transaktioner med en estimeret værdi på 15,820 mia. dollars, cirka 100 mia. kr.
Dansk advokatfirma topper nordisk M&A-liste
PwC stærkest på jura blandt konsulenter i Asien
EY efter chef-exit: Law vil stadig være et vigtigt område for os
PwC snupper partner fra EY og opbygger ny juridisk afdeling
KPMG's topchef stopper: "Min mission er complete"
Mulig opsplitning af revisionskæmper varsler angreb på advokater i Storbritannien
Relaterede artikler:
Dansk advokatfirma topper nordisk M&A-liste
For abonnenter
EY opruster med skatteprofil fra Horten
For abonnenter
PwC stærkest på jura blandt konsulenter i Asien
For abonnenter