Advokatfirma udvider ejerkreds med ny insolvenspartner

Det nye år har også budt på en oprustning hos det københavnske advokatfirma Virtus Advokater.
Af et opslag på Linkedin fremgår det, at Christopher Trier Hermann per 1. januar nu er en del af firmaet som partner. Han kommer fra en stilling som advokat hos Elmann, hvor han var en del af afdelingen for insolvens og omstrukturering.
Inden han kom til Elmann i 2016 var han ansat i det nu hedengangne Delacour fra 2009-20016. Før det var han en del af Valdal Advokatfirma.
Christopher Trier Hermann er tilknyttet Sø- og Handelsretten som medhjælper i den faste kuratorgruppe. Af Virtus' hjemmeside fremgår det, at hans specialer er insolvens, gældssanering, retssager og fast ejendom.
Hos Vitus Advokater består partnerkredsen nu af medstifter Michael Schlichter, medstifter Rasmus Agathon samt Niels Juul Mathiassen og Christopher Trier Hermann. De to sidstnævnte har tidligere arbejdet sammen hos Delacour.
Sø- og Handelsretten får to nye faste kuratorer
Relaterede artikler:
Sø- og Handelsretten får to nye faste kuratorer
For abonnenter