Statsadvokaten i København vil have sag genoptaget efter ny dna-prøve

Ny dna-test viser, at lige meget taler for og imod, at dna i indbrudssag er fra dømt frem for en anden person. Den Særlige Klageret skal nu afgøre, om sagen skal genoptages.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Ritzau

I september sidste år blev en mand i Østre Landsret idømt 60 dages fængsel for indbrud.

Men en ny dna-prøve betyder, at sagen bør genoptages.

Det mener Statsadvokaten i København, der har indstillet til Den Særlige Klageret, at sagen bør genoptages. Klageretten skal afgøre, om sagen skal genoptages.

Dna-prøven fra den dømte er blevet opgraderet fra 10 dna-punkter til 16 dna-punkter.

Resultatet af den nye prøve viser, at resultaterne taler lige meget for og imod, at det undersøgte dna stammer fra den dømte frem for en tilfældig, anden person.

Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Der er også sket en fejl i sagen hos politiet. Det betyder, at resultaterne af den nye prøve, der var klar i slutningen af februar 2020, først i begyndelsen af maj blev bekendt for statsadvokaten. Den dømte har afsonet dommen.

"Vi ser med stor alvor på en sådan sag. Derfor mener vi, at Den Særlige Klageret bør tage stilling til, om sagen bør genoptages."

"Derudover er det også særdeles beklageligt, at fejl hos politiet har betydet, at resultatet af den nye dna-prøve først er kommet frem mere end to måneder efter, at resultatet lå klar, og afsoning af dommen har fundet sted. Det må ikke ske," siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i meddelelsen.

Da indbrudssagen i 2018 blev behandlet af Retten på Frederiksberg, var en del af sagens beviser fundet af et dna-match på gerningsstedet.

Det gav – sammenholdt med en profil i Det Centrale Dna-profilregister med 10-punkter – et match med en sandsynlighed på mere end 1 til 1.000.000.

I byretten blev manden idømt 60 dages fængsel, og den dom stadfæstede landsretten i september 2019.

Det var efter dommen i landsretten, at forsvareren anmodede om en ny dna-undersøgelse af den dømte med 16 dna-punkter i stedet for 10 dna-punkter.

Anklagemyndigheden understreger, at der ikke har været fejl i Det Centrale Dna-profilregister eller i den dna-erklæring, der blev fremlagt i sagen.

Advokat: Uskyldige kan være dømt på fejlagtige dna-beviser

DNA-fejl bekymrer forsvarsadvokater

Politi skærper regler om dna efter fejlagtig mistanke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også