Politi skærper regler om dna efter fejlagtig mistanke
Politiet har besluttet at skærpe reglerne om brug af dna-profiler. Det skyldes, at en person blev mistænkt på grund af et stærkt dna-match, som har vist sig at være fejlagtigt.
Oplysningen om kursændringen kommer fra Rigspolitiet tirsdag i en pressemeddelelse.
Samtidig er anklagere, domstole, advokater og Københavns Universitet blevet orienteret, fremgår det.
De nye regler skal sikre, at en person ikke bliver sigtet for en forbrydelse, hvis der er match efter ti dna-systemer.
Fremover skal der gennemføres en undersøgelse på baggrund af 16 dna-systemer.
Typebestemmelse efter ti dna-systemer har været brugt frem til 2012, oplyser Rigspolitiet.
I en konkret sag blev en person mistænkt, fordi der i 10-systemet var "et overordentligt stærkt match" i dna-profilregistret.
Men en supplerende analyse efter det mere avancerede 16-system viste, at mistanken var ubegrundet, oplyser Rigspolitiet.
Hvad personen var mistænkt for at have gjort, fremgår ikke umiddelbart.
I skrivelsen fra Rigspolitiet til politikredsene, der har overskriften "HASTER", skriver Rigspolitiet, at jo flere dna-profiler, der indgår, desto større bliver risikoen for fejl.
"I takt med at antallet af personprofiler i dna-registret stiger, øges også risikoen for at få et tilfældigt match med en person, der faktisk ikke har afsat dna-sporet," lyder det.
Samtidig opfordres politikredsene i alle sager med dna at sikre, at der i videst muligt omfang anvendes 16 dna-systemer.
Det gælder både for personprofiler og spor.
Telemaster med skæve data kan have vildledt politiet i Emilie Meng-sag
