Advokat: Uskyldige kan være dømt på fejlagtige dna-beviser
Alle sager, hvor dna-profiler efter 10-strengsystemet er blevet brugt som bevis, bør gennemgås igen, for uskyldige personer kan være dømt for noget, de ikke har gjort.
Det mener advokat Niels Christian Strauss, der var forsvarer for en mand, som blev sigtet på grund af en fejlagtig dna-profil.
Tirsdag oplyste Rigspolitiet, at man har skærpet reglerne for brug af dna-profiler. Frem til 2012 blev dna-profiler baseret på 10 strenge af dna-molekylet. Siden er man gået over til, at de skal være baseret på 16 strenge.
I dna-registret, som blev oprettet i 2000, er der stadig dna-profiler, der er baseret på kun 10 strenge.
Og det førte til, at en uskyldig mand blev sigtet for groft hærværk.
I sin pure ungdom var han involveret i en sag, der betød, at hans dna blev lagt i registret. Siden har han ifølge Niels Christian Strauss ikke haft noget med politiet at gøre.
I forbindelse med en sag om groft hærværk fandt politiet dna, hvor sandsynligheden for, at det stammede fra den sigtede, var en million gange større, end at det skulle stamme fra en anden.
"Men vi vidste, at det ikke kunne passe, for min klient havde ikke været i nærheden af gerningsstedet," fortæller Niels Christian Strauss.
"Vi krævede derfor, at der blev lavet en dna-test på min klient med 16 strenge, og den viste så, at han umuligt kunne være skyldig i den pågældende sag."
Tirsdag vurderede formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Karoline Normann, at der ikke umiddelbart er grund til at frygte, at uskyldige er blevet dømt ved domstolene.
"Dna-beviset kan ikke og har aldrig kunnet stå alene, fordi det er et statistisk bevis," sagde hun.
Men det er en sandhed med modifikationer, mener Niels Christian Strauss.
"I praksis skal der ikke så meget mere til, hvis der foreligger en dna-profil. Hvis der for eksempel er sket et indbrud, og du tidligere er dømt for indbrud, så har det været nok, at du bor i samme by, og der er dna-match efter 10-strengsmetoden."
"Det betyder, at uskyldige kan være dømt, og jeg mener, at man ligesom med sagerne, hvor teledata har været afgørende, bør gennemgå alle sager, hvor man har brugt dna-bevis med 10-strengsmetoden for at se, om der er sket fejl," siger Niels Christian Strauss.
Sagen har fået den konsekvens, at Rigspolitiet har ændret retningslinjer med hensyn til dna-spor. Fremover skal der være match på 16 strenge, før en person kan sigtes for en forbrydelse.
.jpg)
