Løhde lægger yderligere pres på Kammeradvokaten

Hvis ikke Kammeradvokaten kan finde ud af varetage statens interesser ordentligt, er innovationsminister Sophie Løhde parat til se på statens nuværende aftale med advokatfirmaet.
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten, bliver nu sat under forstærket pres af innovationsminister Sophie Løhde (V).

I forvejen har skatteminister Karsten Lauritzen (V) bedt om et møde med Kammeradvokaten. Det sker, fordi firmaet bistår kapitalfonden Altor, som staten i skikkelse af Skattestyrelsen har en skattesag i gang mod, skriver Berlingske tirsdag.

Nu skærper innovationsministeren tonen:

Hun erklærer sig i et skriftligt svar parat til at "se på" aftalen, hvis skatteministeren ikke ved dialog med advokatfirmaet kan sikre sig, at lignende situationer ikke opstår igen, skriver Ritzau.

"Jeg har svært ved at forstå, at Kammeradvokaten vil bringe sig selv i en situation, hvor man sætter relationen til Skatteministeriet på spil," udtaler Løhde.

"Det er helt centralt for ordningen, at staten kan regne med Kammeradvokaten."

Hun påpeger, at Kammeradvokaten kan løse opgaver for andre.

"Men Kammeradvokaten har både en moralsk og juridisk forpligtelse til at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor rådgivningen af andre kunder kommer i karambolage med statens interesser. Og hvis man ikke kan finde ud af at opfylde den forpligtelse, må vi tage bestik af det," siger hun ifølge Ritzau.

Ingen af de to ministre forholder sig til, at Kammeradvokatens rådgivning af Altor er indledt før, at statens skattekrav dukkede op.

Uvildig advokat undersøger Kammeradvokatens britiske samarbejdspartner

Skatteminister indkalder Kammeradvokaten til møde om OW Bunker-sag

Kammeradvokaten møder kritik for klient i OW Bunker-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også