Anklagemyndigheden vil konfiskere overskud fra PET-bog

Hvis den tidligere PET-chef Jakob Scharf bliver kendt skyldig i sagen mod ham, kræver anklageren, at overskuddet fra omstridt bog konfiskeres.
Anklagemyndigheden kræver, at retten konfiskerer tidligere PET-chef Jakob Scharfs overskud fra bogen "Syv år for PET"
Anklagemyndigheden kræver, at retten konfiskerer tidligere PET-chef Jakob Scharfs overskud fra bogen "Syv år for PET"
Ritzau

Anklagemyndigheden kræver, at retten konfiskerer tidligere PET-chef Jakob Scharfs overskud fra bogen "Syv år for PET".

Det fremgår af et opdateret anklageskrift.

"Det gør vi, fordi vi ikke mener, du skal kunne tjene penge på at overtræde loven," lyder det fra vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen i en skriftlig kommentar.

Beløbet, som anklagemyndigheden mener, skal konfiskeres, lyder på 397.625 kr.

I bogen "Syv år for PET" beretter Jakob Scharf om en række konkrete terrorsager. Anklagen mod ham handler om brud på den tavshedspligt, han har været pålagt.

Jakob Scharfs advokat, Lars Kjeldsen, ønsker ikke at udtale sig, efter at der er kommet et opdateret anklageskrift i sagen mod den tidligere PET-chef.

"Jeg kan sige helt generelt, at jeg har ingen kommentarer, før sagen starter," siger Kjeldsen.

Men Jakob Scharf har tidligere sagt, at han nægter sig skyldig og kræver frifindelse. Han tilføjede til Ritzau, at han ikke var overrasket over at blive tiltalt.

"Med det pres, der har været i denne sag, har det hele tiden stået mig klart, at det nok var en sag, der i sidste ende ville ende i retten," lød det.

Største ændring

I det opdaterede anklageskrift er den største ændring spørgsmålet om konfiskation. Men der er også blevet foretaget mindre justeringer i det 16 sider lange anklageskrift.

"Vi har lavet nogle præciseringer i anklageskriftet, så det nu er uddybet, hvad der efter anklagemyndighedens opfattelse er videregivet fortrolige oplysninger om. Eksempelvis om oplysningerne er fortrolige af hensyn til PET's samarbejdspartnere, PET's arbejdsmetoder eller lignende væsentlige hensyn," lyder det fra anklageren.

Der er i forbindelse med udgivelsen rejst sigtelse mod flere andre, bl.a. chefredaktører på Ekstra Bladet og Politiken, fordi begge aviser i 2016 viderebragte oplysninger fra bogen, som Politiken valgte at trykke i en særavis.

Ni passager i omstridt bog kan fælde Jakob Scharf 

Justitsministeriet får bøde for at fravælge advokat på grund af alder

Advokatsalær i Amagerbankens konkursbo nærmer sig 100 mio.  

Danske Advokaters forsikringspartner får hård kritik for indtjeningsfinte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også