Gorrissen-spydspids langer ud efter konkurrencemyndigheder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører sager på et for tyndt grundlag og lytter ikke til argumenter, lyder det fra Gorrissen Federspiels managing partner, efter at styrelsen har tabt en række sager.

Efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lidt nederlag i tre retsopgør på stribe kritiserer Martin André Dittmer, managing partner i Gorrissen Federspiel, styrelsen for at anlægge sager på et for tyndt grundlag.

"Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opleves af flere klienter som relativt resistente over for argumenter fra virksomhederne om de faktiske forhold på de markeder, der bliver undersøgt. Det gør, at sagerne risikerer at køre i årevis, hvor de trækker store ressourcer internt i virksomhederne og eksternt for måske i sidste ende at falde ud til virksomhedernes fordel," siger Martin Dittmer til Finans.

Han mener, at de tabte sager må give stof til eftertanke i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

"Det burde give anledning til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stopper op og tænker over, om snittet på de sager, de tager op, ligger helt rigtigt," siger Martin André Dittmer.

Tabte sager

Kritikken kommer, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tabt den såkaldte Ørsted-sag ved Vestre Landsret i maj, en sag mod et konsortium af vejstribefirmaer og senest har måttet droppe en sag om hvorvidt to revisionshuse, EY og KPMG, havde overtrådt fusionsreglerne.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nikker vicedirektør Bitten Thorgaard Sørensen genkendende til kritikken. Hun har hørt den før.

"Jeg mener, at det ikke er rigtigt, men vi lytter til det. Vi bruger faktisk rigtigt meget tid på parterne i sagerne, og det er meget vigtigt for os, for det sidste, vi har lyst til, er at træffe en forkert afgørelse, fordi vi ikke hørte efter," siger hun til Finans.

Revisorkæmper endeligt frikendt for at overtræde fusionsregler 

Gorrissen og Kammeradvokaten går til musikken 

Advokatnævnet får nye beføjelser: Bøder på over en halv million og betinget frakendelse af beskikkelse  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også