Regeringen præsenterer inden sommerferien en samlet pakke af initiativer, som skal komme problemer på advokatområdet til livs og skabe respekt om Advokatnævnets afgørelser.

Det erfarer Radio24syv, som har fået indsigt i tre initiativer, der vil give Advokatnævnet følgende nye beføjelser:

• Nævnet skal kunne fordoble bødetaksten for særligt grove overtrædelser af god advokatskik fra 300.000 kroner til 600.000 kroner.
   
• Nævnet skal kunne frakende advokater deres beskikkelse betinget.
   
• Nævnet skal fremover midlertidigt kunne frakende advokater deres beskikkelse, mens alvorlige sager mod advokaterne pågår.

Initiativerne skal ifølge retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen, styrke borgernes tillid til advokater.

"Folk skal kunne gå til en advokat og være helt tryg ved, at advokaten opfører sig ordentligt. Så når reglerne overskrides, skal der altså falde brænde ned," siger Bang Henriksen til Radio24syv, og understreger, at 99,9 procent af advokaterne efterlever de gældende regler.

De nye initiativer kommer efter en række mediesager, hvor advokater har taget for højt salær, trukket sager i langdrag og på anden vis har krænket god advokatskik. De tre initiativer er ikke blevet til virkelighed endnu, men er en del af en samlet pakke, som regeringen vil forhandle med Folketingets retsordførere.

"Man skal kunne stole på, at hvis man søger råd og assistance hos advokaten, så kommer man til at betale for den tid, som advokaten har brugt på det - og ikke et langt, langt højere beløb," siger Preben Bang Henriksen, som selv er tidligere advokat.

Harlang "fylder en hel del"

En advokat, som flere gange er kommet på kant med Advokatnævnet, er Christian Harlang. Han fører netop nu en af det største sager mod den danske stat nogensinde, hvor 23 irakere anklager Danmark for medvirken til tortur. Radio24syv beskrev for nyligt, hvordan Christian Harlang siden 2008 har fået seks bøder af Advokatnævnet på mellem 10.000 og 100.000 kroner. Han har både brudt reglerne for god advokatskik og i flere sager også taget for meget i salær.

"De henvendelser, der er kommet fra Advokatrådet omkring forskellige sager af den her art - hvorunder Harlang rent ud sagt fylder en hel del - har selvfølgelig været medvirkende årsag til, at vi nu føler, at borgernes rettigheder må styrkes, og at advokater eksempelvis kan standses, mens deres ankesag kører," siger Preben Bang Henriksen (V).

Ifølge Radio24syvs oplysninger er særligt sagen om den senildemente 91-årige Anne Lunn en direkte medvirkende årsag til stramningerne. Tilbage i 2012 forsøgte Christian Harlang at få Anne Lunns underskrift på en generalfuldmagt, som ville give ham råderet over hendes formue på 10-12 millioner. Harlang gik til forskellige notarer for at finde en, som ville sige god for aftalen, mens han flere gange forgæves forsøgte at hæve penge i Anne Lunns bank. Det fremgår af en dom fra Københavns Byret fra april 2018.

På baggrund af den sag ikendte Advokatnævnet i 2014 Christian Harlang en bøde på 100.000 kroner, som advokaten efterfølgende ankede til byretten. Byretten kom i april i år frem til samme dom som Advokatnævnet, men Christian Harlang ankede endnu engang – denne gang til landsretten. I dag, seks år efter sagens begyndelse, er ankesagen stadig ikke afsluttet.

Christian Harlang selv mener, at han er offer for et justitsmord.

"Siden jeg anlagde sagen mod Forsvarsministeriet om det danske militærs ansvar for tortur i Irak, så har systemet udviklet en negativ attitude til mig, og forrest i det har gået Advokatnævnet. Jeg mener, at det er et politisk anliggende. Det har ikke noget med jura at gøre. Det er, fordi man gerne vil være fri for, at jeg fører de her sager," siger Christian Harlang med henvisning til de principielle sager, som han fører og har ført mod den danske stat, hvor tortursagen er den seneste.

Christian Harlang mener, at disse tre initiativer vil gøre et dårligt system endnu værre, retssikkerheden ringere og risikoen for forkerte afgørelser større.

Bøde op til 600.000 kr.

Første initiativ giver Advokatnævnet mulighed for at fordoble den største bøde, når advokater bryder reglerne – fra 300.000 til 600.000 kroner. Det hæver bødestørrelsen op på niveau med den største bøde, som Revisornævnet kan give.

Tiltag nummer to giver Advokatnævnet beføjelse til at frakende en advokats beskikkelse betinget. De nuværende regler giver kun nævnet mulighed for at frakende en advokat sin beskikkelse ubetinget.

"Hvis forseelsen ikke er af en karakter, hvor den giver omgående frakendelse, så kan man nøjagtig ligesom i fodbold vælge at give et gult kort og så gå ud fra, at det hjælper på advokatens adfærd fremover. Hvis det sker igen, så smutter bestallingen," siger Preben Bang Henriksen.

Initiativ nummer tre giver Advokatnævnet det redskab – under behandlingen af en adfærdssag – midlertidigt at fratage en advokats beskikkelse. Det er ifølge Advokatrådets formand, Peter Fogh, et meget voldsomt indgreb, som kun skal tages i brug i helt særlige tilfælde.

Som reglerne er i dag, kan en advokat, der får taget sin bestalling, anke sagen til domstolene, hvilket udskyder sanktionen, indtil der er faldet endeligt dom. Derfor kan en advokat, som har fået frataget sin bestalling, arbejde videre, mens ankesagen bliver behandlet ved domstolene.

"Der er nogle sager, som kører i meget lang tid, og hvor vi ser gentagelser – at de samme advokater får flere og flere kendelser imod sig – men fordi de bliver indbragt for domstolene, så har det opsættende virkning," siger Peter Fogh. Det er det, det nye initiativ skal gøre op med.

Denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Radio24syv.

Politisk arbejde for mere konkurrence i advokatbranchen skrinlagt uden forklaring  

Harlangs utrættelige krig mod systemet

Advokater trætte af Advokatnævnet: "De er blevet for emsige og for strenge"