Hjulmandkaptain overtager godsejers sag mod Kommune

Godsejer Johan Koed-Jørgensen fra Aakær Gods har skiftet advokat midt i en retssag mod Odder Kommune.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Godsejer Johan Koed-Jørgensen mener, at et stort område på godsets jorder er blevet forsumpet, fordi kommunen ikke har vedligeholdt vandløb og dræn mv. Det har ifølge stævningen kostet 38 mio. kr. i jordværdi og ca. 1,1 mio. kr. i driftsindtægter.
Det var oprindeligt advokat Hans Sønderby Christensen fra advokatfirmaet Sønderby Legal, der var tilknyttet sagen, men nu er rådgivningen overgivet til Anker Laden-Andersen fra Hjulmandkaptain.
"Jeg har været advokat for godset i mange år og blev spurgt, om jeg ville tage sagen, da den blev startet. Jeg vidste godt, det var noget principielt, men jeg havde ikke tid dengang," siger Anker Laden-Andersen.
Angreb på miljøfolk
Sønderby Legal er også advokatfirma for foreningen Bæredygtigt Landbrug, hvor Johan Koed-Jørgensen er medlem. Bæredygtigt Landbrug har gjort sig bemærket med personlige angreb på en miljødebattør og stævninger mod Naturerhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som følge af initiativer, der skal forbedre vandmiljøet. Foreningen, der også forgæves har forsøgt at få direktøren for Danmarks Naturfredningsforening dømt for injurier, kæmper for at fjerne dele af regeringens landbrugsplan Grøn Vækst, som foreningen mener hæmmer landmændenes økonomi.
Tre nordjyske landmænd har hyret advokat Niels Munch fra Sønderby Legal til at føre en sag mod Aalborg Kommune om et naturgenopretningsprojekt på landmændenes jord.
Landmænd hyrer advokat i kamp mod Aalborg Kommune
Aarhus-advokat og Bæredygtigt Landbrug tager gødningssag til Højesteret
HjulmandKaptain lægger slagplan med kommuner for retssag mod staten
Advokat fortsætter angreb trods fire lussinger fra Advokatnævnet
Advokater i indædt opgør om ærekrænkelser og falske dokumenter