De Radikale og EL åbner for en hurtig undersøgelse af FE-sag

To af regeringens støttepartier åbner nu for, at dele af FE-sagen skal undersøges, inden retssagen er slut.
"Så snart et nyt folketing er sat sammen, så bør man sætte sig ned og se på, om der er nogle ting, man kan undersøge parallelt med den verserende retssag," siger Mai Villadsen, politisk ordfører hos Enhedslisten. | Foto: Jens Dresling
"Så snart et nyt folketing er sat sammen, så bør man sætte sig ned og se på, om der er nogle ting, man kan undersøge parallelt med den verserende retssag," siger Mai Villadsen, politisk ordfører hos Enhedslisten. | Foto: Jens Dresling
Ritzau

De Radikale og Enhedslisten skærper nu linjen og åbner for en hurtig undersøgelse af FE-hjemsendelser, hvis det ikke påvirker selve retssagen.

Det siger De Radikales næstformand, Martin Lidegaard, og Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

”For os er det ret afgørende, at vi ikke kommer til at påvirke den retssag, der kører, hverken direkte eller indirekte. Men kan man finde en vej til eksempelvis at afdække den første del af forløbet, så er vi åbne over for det,” siger Martin Lidegaard.

Enhedslistens Mai Villadsen siger:

”FE-sagen er enormt alvorlig, og derfor siger vi også i Enhedslisten nu, at så snart et nyt folketing er sat sammen, så bør man sætte sig ned og se på, om der er nogle ting, man kan undersøge parallelt med den verserende retssag.”

Socialdemokratiet støtter også en undersøgelse af sagen, men har sagt, at den først skal sættes i gang, efter at sagen er slut ved domstolene.

Det var også meldingen fra både De Radikale og Enhedslisten i første omgang, men begge partier har nu rykket sig.

Også de blå partier vil have undersøgt sagen hurtigt, og dermed er der stor sandsynlighed for, at der også efter valget vil være et stort flertal for at få undersøgt sagen, inden retssagen er afsluttet.

Lars Findens advokat vurderer at retssag kan tage flere år

Statsministeren melder sig på banen om eventuel undersøgelse af FE-sag

Alle borgerlige partier ønsker kommissionsundersøgelse af FE-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også