Lars Findsens advokat vurderer at retssag kan tage flere år

Lars Findsens advokat vurderer, at det kan tage flere år, før retssagen mod den hjemsendte FE-chef afsluttes. Derfor stiller advokaten spørgsmålstegn ved, at en kommission ikke kan undersøge sagen sideløbende.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Det kan meget vel tage op til tre år, før retssagen mod den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, når en afslutning. Det vurderer Lars Findsens advokat, Lars Kjeldsen, der er partner i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam.

Til Berlingske underkender han samtidig politikernes argument om, at en kommission ikke vil kunne undersøge sagen, før en retssag er afsluttet.

”Domstolene afgør sagerne på baggrund af de beviser, der bliver fremlagt for domstolen. Hvad, der i øvrigt er af støj og signaler vedrørende sagen udenfor retssalen, indgår ikke i dommernes vurdering af sagen,” siger Lars Kjeldsen til Berlingske.

Tiltalen omhandler straffelovens paragraf 109, som er mere end 100 år gammel, og som endnu aldrig har været anvendt af domstolene. Derfor er der en reel mulighed for, at sagen kan nå helt til Højesteret, vurderer Lars Kjeldsen.

Understøtter en kommission

Fredag lød meldingen først fra De Radikale og sidenhen Socialdemokratiet og Enhedslisten om at lade en kommission undersøge sagen om den hjemsendte FE-chef. Her blev der dog lagt vægt på, at en kommission først bør gå i gang, når retssagen mod Lars Findsen er færdig.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) afviser på grund af tavshedspligten over for Ritzau at forklare, hvorfor den politiske del i en kommissionsundersøgelse ikke kan adskilles fra den juridiske del, der foregår i en lukket retssal.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviste torsdag at sige noget om sagen for i stedet at lade domstolene arbejde.

Den hjemsendte FE-chef Lars Findsen udgav under valgkampen uden varsel torsdag en bog, hvor han fortæller sin version af FE-sagen.

Da bogen udkom torsdag, krævede blå blok straks en kommissionsundersøgelse, mens rød blok ville afvente en dom, før den eventuelt ville se på en undersøgelse.

Alle borgerlige partier ønsker kommissionsundersøgelse af FE-sag

Regeringen støtter nu undersøgelse af FE-sag

Advokatsamfundet kræver uafhængig undersøgelse af Findsen-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også