Lov vil permanent lade politikere bestemme kritiske sygdomme

Ifølge Jyllands-Posten lægger ny lov op til fast at lade politikere definere, om sygdomme er samfundskritiske.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) | Foto: Mads Claus Rasmussen
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) | Foto: Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

Inden coronakrisen var det Sundhedsstyrelsen, der afgjorde, hvilke sygdomme der var så farlige, at regeringen måtte indføre indgreb.

En midlertidig lov har dog siden marts ladet det være regeringens beslutning. Og magten ser nu ud til at blive flyttet permanent.

I et lovforslag lægges der nemlig op til, at Folketinget kan beslutte, om en sygdom anses som "samfundskritisk". Det skriver Jyllands-Posten.

Når en sygdom får det stempel, betyder det, at hele paletten af restriktioner i loven kan komme i spil, herunder forsamlingsforbud.

Over for avisen vurderer Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, at Sundhedsstyrelsen rolle er "skrevet ud".

"Jeg kunne ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt godt ønske mig en stærkere rolle til den faglige ekspertise," siger han.

Det er stort set alle beføjelser, som Sundhedsstyrelsen ifølge Jyllands-Posten mister med den nye epidemilov.

Der nedsættes dog en kommission, der rådgiver ministeren, som styrelsen indstiller et medlem til, fremgår det af lovforslaget.

Styrelsen skal stadig formelt fastsætte, hvorvidt en sygdom er "alment farlig". Det åbner op for nogle tvangsindgreb.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har over for Jyllands-Posten ønsket at kommentere historien.

Den midlertidige hastelov blev hastebehandlet på ét døgn i foråret. Det skete sent om aftenen, dagen inden at Danmark blev lukket ned.

Loven gav en hidtil uset magt til den siddende sundhedsminister - i øjeblikket Magnus Heunicke (S).

Hasteloven gælder frem til 1. marts. Derfor er forslaget til en ny, der skal overtage, sendt i høring.

En ny lov skal være fundamentet for den fortsatte håndtering af corona, ligesom den skal bruges til at bekæmpe fremtidens smitsomme sygdomme.

Jurister kritiserer Heunicke for forløb forud for ny epidemilov

Aftale om ny epidemilov begrænser brugen af tvang

Heunicke erkender at udkast til epidemilov ikke er perfekt

Tænketank: Epidemilovsforslag lader regering beholde magten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også