Frie Grønne vil have forfatningsdomstol efter minksag

Partiet Frie Grønne mener, at minksagen viser, at Danmark har brug for en forfatningsdomstol.
Sikandar Siddique, politisk leder af partiet Frie Grønne, mener, at der er behov for en dansk forfatningsdomstol. | Foto: Annika Byrde
Sikandar Siddique, politisk leder af partiet Frie Grønne, mener, at der er behov for en dansk forfatningsdomstol. | Foto: Annika Byrde
AF RITZAU

Det faktum, at Folketinget ikke kan blive enige om at nedsætte en undersøgelseskommission af minksagen, får nu Frie Grønne, der består af tidligere medlemmer af Alternativet, til at foreslå, at Danmark får en egentlig forfatningsdomstol.

Det sker også med reference til, at den tidligere regering og dens støttepartier nedlagde Irak-kommissionen og ikke ville støtte en kommissionsundersøgelse af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

"Vi har set både med Inger Støjberg og nu med minkskandalen, at støttepartierne holder hånden over deres regeringer og slår ring om magten i stedet for demokratiet."

"Det viser, at vi må tage magten fra politikerne. Så de ikke først kan begå et lovbrud og så selv bestemme, om eller hvordan det skal undersøges. Det er et kæmpe demokratisk problem og en kultur, vi skal have lavet om på," siger politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique.

I minksagen – hvor regeringen beordrede alle mink slået ned på et pressemøde, men det efterfølgende stod klart, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen – er der uenighed om, hvilken type uvildig undersøgelse, der skal gennemføres.

Frie Grønne ønsker et uvildigt organ, der af egen drift kan starte undersøgelser og fælde dom. Det vil dog umiddelbart være noget ganske nyt at have et organ, der både agerer udøvende og dømmende magt i juridisk forstand.

"Hvordan det helt teknisk og juridisk skal gøres, skal selvfølgeligt afklares. Men det er ikke noget nyt. Man har det mange steder i Europa."

"For det er et demokratiske problem, at de politikere, der begår et lovbrud, også selv skal bestemme, hvordan det skal undersøges," siger Sikandar Siddique.

Normalt kan forfatningsdomstole dog ikke dømme politikere eller personer. Skeler man til eksempelvis Tyskland er det forfatningsdomstolen opgave at gennemse lovgivning, som den så kan erklære ugyldig, hvis den strider imod landets forfatning.

I Danmark bliver spørgsmål om eventuelle grundlovsbrud taget op ved de almindelige domstole, normalt startende i landsretten.

Skal en politiker eller embedsmænd strafforfølges kan det ske ved en rigsretssag, der skal startes af Folketinget. Dermed er det Folketinget, der agerer kontrol af regeringens handlinger. Men det mener Sikandar Siddique altså ikke sker.

"Folketinget burde i den grad løfte sin opgave. Og vi opfordrer da også venstrefløjen til at støtte en kommissionsundersøgelse af minksagen. Ellers fremstår man dobbeltmoralsk," siger han.

Advokater rækker ud efter minkavlere på vej mod historisk retsopgør

Rigspolitichef afviser pure at have brudt loven bevidst

Udskældt topjurist fortsætter som departementschef efter mink-skandale

Jurister stiller spørgsmål ved gyldighed af minkerstatning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også