Myndighederne har pligt til at sikre borgerne, når man laver så vidtgående indgreb som aflivningen af mink.

Men i minksagen har myndighederne ikke levet op til det. Det fastslår Justitsministeriet i en notits, der er en del af redegørelserne om minksagen.

Her konkluderer Justitsministeriet, at myndighedernes ageren må anses for en "tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer".

"Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må betragtes som kritisabelt og beklageligt," står der i notitsen.

Der er dog ikke tale om et decideret grundlovsbrud, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

"Det er bestemt ikke noget, der er kønt, men grundloven er ikke brudt."

Så kan du på baggrund af de her redegørelser fuldstændig afvise, at der er sket grundlovsbrud i sagen om aflivningen af mink uden for risikozonerne?

"Jeg mener ikke, at grundloven er brudt. Men vi har haft et hjemmelsproblem, og der er begået et række fejl," siger Nick Hækkerup.

Så når flere partier taler om, at der er sket brud på grundloven, så kan man altså sige på baggrund af de her redegørelser, at det passer ikke?

"Man kan i hvert fald sige, at det, der er redegjort for her, er, at der er et hjemmelsproblem, der er skrevet og kommunikeret uklart. Men opfattelsen af, at det skulle kvalificere sig til et grundlovsproblem, deler jeg simpelthen ikke," siger ministeren.

Det har både fået kritik, at regeringen og myndighederne har handlet uden lovgrundlag. Regeringen og Fødevarestyrelsen har også været sene til at orientere minkavlerne om, at der ikke var lovgrundlag for aflivningen af alle mink.

Derudover er der fortsat heller ikke en aftale på plads, der sikrer minkavlerne en juridisk klarhed over, hvad de har krav på af erstatning eller kompensation.

Beklageligt forløb med mange fejl

I notitsen skriver Justitsministeriet om de "forvaltningsretlige normer", at de har "til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod uberettigede indgreb fra myndighederne".

"Det tegner et billede af et meget beklageligt forløb, hvor der er begået flere fejl, men regeringen har også beklaget, at der manglede hjemmel til aflivningen uden for smittezonerne," siger justitsministeren.

"Hvis vi havde vidst, at der ikke var hjemmel til at slå minkene ned, eller hvis vi havde været i tvivl om det, så havde vi dels hurtigere forsøgt at skaffe hjemmel eller sagt det på pressemødet."

Af redegørelsen om den manglende lovhjemmel fremgår det, at Fødevarestyrelsen kort før pressemødet 4. november forsøger at få kontakt til Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mener, at hjemlen kan udbredes til hele landet.

Nick Hækkerup siger om henvendelsen til sit ministerium:

"Der er en dialog. Navnlig den 4., men også den 5. mellem Justitsministeriet og Fødevareministeriet om, hvordan hjemmelssituationen er, men som ender med, at man bliver enige om, at der skal tilvejebringes hjemmel, hvis man skal kunne foretage aflivninger uden for smittezonerne."

Men det er bemærkelsesværdigt, at man inden pressemødet – altså inden ordren blev givet – forsøger at advare Justitsministeriet. Er det godt nok?

"Der er tvivl om, hvordan hjemlen er, og til det pressemøde, som du refererer til, der får miljø- og fødevareministeren et notat fra sit eget hus, hvor der siges, at der er hjemmel til at foretage den her aflivning."

"Så der er hjemmelsspørgsmål, der er uafklarede på det her tidspunkt, og som først falder endeligt på plads dagen efter pressemødet," siger justitsminister Nick Hækkerup.

SF-formand har mistet tilliden til Fødevareministeriets topjurist efter minksag

Advokater rækker ud efter minkavlere på vej mod historisk retsopgør

Jurister stiller spørgsmål ved gyldighed af minkerstatning

Advokater og jurister kalder minksag "retslig danmarkshistorie" og "juridisk ragnarok"