Britisk advokat skal betale erstatning efter "usand" forklaring om fyring af gravid hushjælp

En partner fra storfirmaet Hogan Lovells skal betale 154.000 kr. til tidligere hushjælp, der blev fyret, efter at hun havde fortalt, at hun var gravid.
Sylvain Dhennin, leder af advokatfirmaet Hogan Lovells afdeling for obligations- og aktieudstedelser, skal betale 154.000 kr. til en tidligere hushjælp, der blev fyret, fordi hun var gravid | Foto: Hogan Lovells
Sylvain Dhennin, leder af advokatfirmaet Hogan Lovells afdeling for obligations- og aktieudstedelser, skal betale 154.000 kr. til en tidligere hushjælp, der blev fyret, fordi hun var gravid | Foto: Hogan Lovells

Arbejdsretten i London har dømt en partner i det internationale advokatfirma Hogan Lovells til at betale 154.000 kr. til en tidligere hushjælp, som blev fyret kort efter at have fortalt, at hun var gravid.

Det skriver branchemediet Legal Week.

Sylvain Dhennin, der er leder af Hogan Lovells afdeling for rådgivning om obligations- og aktieudstedelser, og hans hustru ansatte i januar 2017 en kvinde som hushjælp, primært til at tage sig af parrets to børn. I september fortalte hushjælpen Dhennin, at hun var gravid, og kort efter afskedigede Dhennin hende med henvisning til, at de to børn skulle starte i en vuggestue.

"Usand" forklaring

Arbejdsretten konkluderer, at hushjælpen blev fyret, fordi hun var gravid, hvilket er i strid med ansættelsesloven i Storbritannien. Retten noterer også, at Dhennin bevidst forsøgte at skjule, at han var bekendt med graviditeten. Ifølge Legal Week opfatter arbejdsretten Dhennins forklaringer under sagen som "usande", "forvirrende", "vildledende" og "uden grundlag".

Dhenning skal nu betale 18.367 pund til hushjælpen, 154.000 kr., bl.a. for at have såret hushjælpens følelser, tab af indkomst og tab af barselsydelse.

Dagbog fra New York: Sådan er første uge som udstationeret hos Kirkland & Ellis  

Kvinde står frem med anklager mod højesteretskandidat 

Globalt advokatfirma forbereder indtog i Danmark 

Bøde til advokat for at hjælpe mediehus med ulovlig samarbejdsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også