Tidligere Arsenal-ejer anklager advokater for at være skyld i fejl-aktiesalg

Dårlig rådgivning fra det globale advokatfirma Linklaters og revisionshuset Deloitte var skyld i, at den velhavende forretningskvinde Nina Bracewell-Smith i 2011 solgte en større portion aktier i den engelske fodboldklub Arsenal.
Sådan lyder anklagen fra Bracewell-Smith i nye retsdokumenter, skriver branchesitet Legal Week.
Ifølge Nina Bracewell-Smith svigtede Linklaters, der opfattes som et af Storbritanniens elite-advokatfirmaer med 2300 advokater i 20 lande, sine forpligtelser i rådgivningen omkring handlen i 2011, hvor hun solgte 15,9 pct. af aktierne i Arsenal til den amerikanske forretningsmand Stan Kroenkes selskab KSE.

Nina Bracewell-Smith
Havde det ikke været for de fejl, Linklaters og Deloitte begik, havde Bracewell-Smith ”ikke solgt sine Arsenal-aktier til KSE, men ville have solgt dem til Alisher Usmanov (eller en anden køber),” hedder det ifølge Legal Week i nye dokumenter i en retssag mod Linklaters, hun anlagde i midten af 2017.
Fortrød salget
Alisher Usmanov er en russik forretingsmand, der ejer 30 pct. af Arsenal, mens Kroenke nu ejer 67 pct.
Nina Bracewell-Smith, en indisk født forretningskvinde, kom i besiddelse af aktieposten i Arsenal gennem sit ægteskab med rigmanden Charles Bracewell-Smith, hvis familie har et mangeårigt tilhørsforhold til Arsenal. Allerede i 2013 annoncerede hun, at hun fortrød salget til Kroenke, som hun anklager for at mangle passion i forhold til fodboldklubben.
Sådan forløb første dag i Schlüter-sagen
Relaterede artikler:
”Skurkenes advokat” står igen i retten i Bruxelles
For abonnenter