En række kvinder er de seneste år trådt et skridt frem i advokatbranchen og har sat sig på ledende stillinger.

Det gælder for eksempel hos Kromann Reumert, Bech-Bruun, Horten, Moalem Weitemeyer, Lund Elmer Sandager, Molt Wengel og Njord.

”Det er et resultat af den kamp og de anstrengelser, som kvinderne har gjort sig for at få mere ligestilling og en mere fremtrædende plads i branchen,” siger Conni Falkner, der som driftsdirektør i Njord har fået en mere fremtrædende post, efter advokatfirmaet sidste år droppede at have en ledende partner.

AdvokatWatch sætter vanen tro på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts fokus på kvindernes position i advokatbranchen, der er præget af stor skævvridning mellem kønnene.

Det gælder ikke mindst på de tunge poster i advokatfirmaerne, hvor der i udpræget grad sidder mænd på de øverste chefstillinger, ligesom kun 14 pct. af ejerpartnerne i de ti største advokatfirmaer er kvinder.

Det er dog også muligt at skimte små sprækker, hvor ligestillingen og diversiteten begynder at bryde en smule igennem.

Siden 2020 er Anne Buhl Bjelke blevet formand for Bech-Bruun, Christina Bruun Geertsen er blevet ledende partner i Kromann Reumert, og Tine Kaspersen er blevet direktør i Horten.

Blandt de mellemstore advokatfirmaer er Linea R. Conforti blevet formand for Lund Elmer Sandager, Stine Sandstrøm Christensen er blevet driftsdirektør hos Moalem Weitemeyer, Anne Katrine Schjønning er blevet direktør og partner i Molt Wengel, mens Njord ud over Conni Falkners nye rolle har fået en kvindelig formand i form af Karen Marie Jespersen.

”Der er ingen af de her kvinder, der er valgt, fordi de er kvinder. Vi er valgt på grund af vores kvalifikationer, og det er det, der er det fede ved den udvikling, vi ser. Det betyder, at ligestillingen begynder at slå igennem,” siger Conni Falkner.

En ”naturlig udvikling”

Christina Bruun Geertsen overtog ved årsskiftet en af branchens helt tunge poster som ledende partner i Kromann Reumert. Hun oplever, at ”der er kommet en stigende erkendelse og bevidsthed om de naturlige bias, vi alle samme har.”

”Og det giver basis for en naturlig udvikling i retning af, at kvinder i højere grad indtager ledende poster i branchen,” siger hun.

”Der er sket en modning og professionalisering i branchen, og jeg tror, alle advokatfirmaer i dag er bevidste om de fordele, der følger med øget diversitet.”

Er det ikke en postgang for sent?

”Det kan man godt sige, men set i forhold til sammenlignelige brancher synes jeg ikke, advokatbranchen er bagud.”

Et af de advokatfirmaer, der har set lyset i øget diversitet, er Bech-Bruun, der i 2020 som det første advokatfirma herhjemme lavede mål for andelen af kvindelige partnere, og som nu lancerer en ny strategi for diversitet og inklusion.

For selvom det ifølge Bech-Bruun-formand, Anne Buhl Bjelke, er ”naturligt”, at der i takt med, at der kommer flere kvindelige advokater, også kommer flere kvinder på branchens topposter, ”kræver det næste skridt noget mere.”

”Det er ikke nok med den gode vilje om, at vi gerne vil have flere kvinder i branchen. Der skal mere til.”

Hvad skal der til?

”Vi skal arbejde med, hvordan vi strukturelt har indrettet vores virksomheder, hvilke karriereveje vi har, hvordan vi arbejder med kultur og inklusion for reelt at skabe det miljø, der gør, at flere kvinder lykkes med at opnå de ledende poster,” siger Anne Buhl Bjelke.

”Vi skal ikke læne os tilbage”

Den betragtning er Christina Bruun Geertsen enig i. Hun vurderer, at udviklingen med flere kvindelige ledere i advokatbranchen ”er kommet for at blive.”

”Men selvfølgelig kan og skal vi gøre mere, og vi skal ikke læne os tilbage,” siger hun.

”Vi har fortsat et problem i forhold til at fastholde kvinder i branchen, og det er vi nødt til at løse, før man for alvor kan få flere kvinder i for eksempel partnerkredse.”

Hvordan fastholder man kvinderne?

”Der er ikke noget enkelt svar på det spørgsmål, men det handler blandt andet om at der kommer kvindelige eksempler, som andre kvinder kan lade sig inspirere af og om til stadighed at udvide paletten i forhold til, hvordan man kan tilrettelægge sit arbejdsliv igennem hele karrieren. Det er noget, vi og mange andre advokatfirmaer arbejder meget med.”

Mens flere kvinder har sat sig på diverse direktørposter, halter det fortsat i partnerkredsene, hvor pilen rykker sig meget langsomt. Og her er løsningen langt mere kompliceret, mener Conni Falkner.

”Grundlæggende tror jeg, at det bliver svært at ændre noget for alvor, så længe akkvisition fylder så meget ved optagelse som partner,” siger hun. 

Akkvisition – eller med andre ord advokaternes ”værdi” i form af evne til at tiltrække forretning – er i dag det vigtigste parameter, når advokatfirmaerne skal veje potentielle kandidater for at se, om de skal lukkes ind i den eksklusive partnerklub.

”Det er det, der tæller, når der skal udpeges nye partnere eller en partner skifter kontor, og den måde at arbejde på, tror jeg, i højere grad appellerer til mænd,” siger Conni Falkner.

Hun mener, at hvis kandidaternes evne til for eksempel at være en god personaleleder vejede tungere, ville det i højere grad appellere til nogle kvinder og andre typer mænd end dem, der typisk ender i partnerkredse.