Store advokathuse forfremmer stadig flere mænd end kvinder til partner

Selv om der er bred konsensus i toppen af advokathusene om, at flere kvinder bør inviteres ind i partnerkredsen, viser AdvokatWatchs optælling, at det fortsat halter med at indfri ambitionen.
Accura, Plesner, Gorrissen Federspiel og Bruun & Hjejle har udelukkende forfremmet mænd til kapitalejere ved årsskiftet. | Foto: PR
Accura, Plesner, Gorrissen Federspiel og Bruun & Hjejle har udelukkende forfremmet mænd til kapitalejere ved årsskiftet. | Foto: PR

Syv kvinder. 17 mænd.

Sådan ser fordelingen ud i de ti største advokathuse – målt på omsætning – da partnertitlen blev uddelt ved indgangen til 2022. Mens årsskiftet for flere markerer en forandring og anledning til at introducere nye mål for fremtiden, lader det til, at advokatbranchen i forhold til kønsdiversitet holder fast i status quo.

I januar 2021 var hver tredje partnerudnævnelse en kvinde, hvor advokathusene DLA Piper og Gorrissen Federspiel valgte kun at udstyre mænd med partnertitlen. Flere advokathuse har valgt at følge den model i år, og Plesner, Gorrissen Federspiel, Accura og Bruun & Hjejle har udelukkende forfremmet mænd til kapitalejere.

Kønsdiversitet har længe været diskuteret i advokatbranchen, og flere ledende partnere i de store advokathuse har ytret et ønske om at få flere kvinder ind i partnerkredsen. Bech-Bruun annoncerede i november 2020, at mindst hver tredje nye partner i perioden 2021-2025 skal være kvinde, mens der i 2026-2030 skal optages det samme antal mænd og kvinder i partnerkredsen. Og advokatfirmaet har denne gang forfremmet en mand og en kvinde.

For de fleste advokathuse lader det dog til at have været svært at følge ordene op med handling. Bruun & Hjejle har en målsætning om, at 30 pct. af partnerne ”inden for en overskuelig årrække” skal være kvinder, men advokaterne har denne gang forfremmet fire mænd. Størstedelen af advokatfirmaerne har dog pure afvist at sætte konkrete mål for diversitet.

Dermed adskiller de sig markant fra flere af de store advokatfirmaer i Storbritannien, hvor blandt andre Clifford Chance, Herbert Smith Freehills, Allen & Overy og Hogan Lovells har sat diversitetsmål i partnerkredsene.

Nye partnere øger kvinderatio med en my – men Bruun & Hjejle er milevidt fra målet

Kammeradvokaten ændrer overskudsmodel for at fremme diversitet

”Jeg har kæmpet som et vilddyr for at fastholde kvindelige talenter i branchen”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også