AdvokatWatch

Advokater har skiftet holdning til kvoter: Vi skal 100 år frem for væsentlige ændringer

De er blevet anskuet som unødvendig hjælp, men flere begynder at se kvoter som et nødvendigt onde i erhvervslivet. To advokater har ændret holdning til det omdiskuterede spørgsmål, mens Horten-direktør ærgrer sig over politisk modvillighed.

"Jeg er opvokset med, at alt kan lade sig gøre, bare man selv sparker til bolden. Det har jeg selv gjort, men så let er det heller ikke," siger siger advokat Sys Rovsing, der her er fotograferet i 2004 som formand for Advokatrådet. En post, hun var den første kvinde til at bestride fra 2003-2009. | Foto: Kåre Viemose

Flere års kamp uden markante resultater har fået flere advokater til at skifte holdning til kvotespørgsmålet. Spørgsmålet, der bliver taget op fra tid til anden, og som ofte deler erhvervslivet, er nu igen blevet aktuelt.

For nylig satte Sydbank-topchef Karen Frøsig således dagsordenen ved at tilslutte sig koret af erhvervsledere, der mener, at kvindekvoter efterhånden er den eneste vej frem i forsøget på at få flere kvinder ind på topposterne i erhvervslivet.

"Jeg er kommet til den overbevisning – hvilket jeg ikke har været tidligere – at vi i nationale sammenhænge er nødt til at skrue på den store kvoteknap for at ændre på de danske ligestillingsstatistikker," lød det fra Karen Frøsig, der i øvrigt har en fortid som advokatfuldmægtig og chefjurist, i Berlingske.

Og den overbevisning står Sydbank-topchefen ikke alene med.

"Karen Frøsig siger, hun har ændret mening. Det vil jeg også sige, jeg selv har," siger advokat Sys Rovsing, som er medstifter af advokatkontoret Rovsing & Gammeljord, til AdvokatWatch

"Jeg er opvokset med, at alt kan lade sig gøre, bare man selv sparker til bolden. Det har jeg selv gjort, men så let er det heller ikke – det kan man jo se," fortæller hun.

Vi skal 100 år frem for at se væsentlige ændringer, hvis der ikke er nogen regler, der hjælper til.

Nina Riisgaard Lauritsen, partner i Capital Law CPH

Der er dog flere veje at gå, mener Sys Rovsing, som for eksempel peger på tvungen barselsorlov for mænd som en mulighed for at give "et nyt aspekt i familielivet", og som kan få betydning for kvinders karriere.

Sys Rovsing har en årelang fortid som partner i Bech-Bruun og var formand for Advokatrådet fra 2003 til 2009. Men i løbet af Rovsings lange karriere er det gået langsomt med at få flere kvinder ind på topposterne i både erhvervslivet, men også i advokatbranchen, mener hun.

Har taget lang tid

Diversitetsdebatten fylder meget i advokatbranchen, hvor omkring 15 pct. af partnerne i de ti største advokatfirmaer er kvinder. Til sammenligning er 12,8 pct. af adm. direktører i Danmark kvinder, mens 19,4 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i danske virksomheder er kvinder, ifølge tal fra Dansk Industri.

Også Nina Riisgaard Lauritsen, der er partner og medstifter af Capital Law CPH, har skiftet holdning til kvoter som et middel til at få flere kvinder ind i erhvervstoppen.

"Jeg deltager i fire forskellige netværk, hvor vi diskuterer det (spørgsmålet om kvoter, red.) jævnligt. Jeg har også haft den holdning, som mange andre har: At man ikke skal have "hjælp" som kvinde. Men jeg ser kvoter som et middel til at nå et mål om diversitet," siger hun.

Så du har ikke haft den holdning altid?

"Nej. Det har taget lang tid for mig at nå dertil. Som udgangspunkt synes jeg ikke, at lovgivere skal have en holdning til, hvem der skal sidde i bestyrelseslokalet. Men jeg har også bare erkendt, at vi skal 100 år frem for at se væsentlige ændringer, hvis der ikke er nogen regler, der hjælper til."

I Capital Law CPH arbejder man selv efter kvoter, når der skal ansættes nye i firmaet med et klart udgangspunkt om at sigte efter, at ingen køn skal være i "klart" overtal.

Advokatfirmaet Capital Law CPH. Fra venstre partnerne Peter Michael Andersen, Nina Riisgaard Lauritsen og Anne-Mette Beske Nielsen samt advokatfuldmægtig Sabrina Nobest. | Foto: Rikke Falck Larsen
Advokatfirmaet Capital Law CPH. Fra venstre partnerne Peter Michael Andersen, Nina Riisgaard Lauritsen og Anne-Mette Beske Nielsen samt advokatfuldmægtig Sabrina Nobest. | Foto: Rikke Falck Larsen

Mener du, at kvoter kan fungere i partnerkredse?

"Ja, det mener jeg som udgangspunkt. Problemet er bare, at der er lang vej, når vi p.t. sidder i en situation, hvor der de fleste steder er maks. 5 pct. kvinder i partnerkredsen. Jeg tror ikke, det skal være definitive regler, men regler, der skal regulere et krav på 40 pct. kvinder inden for en vis årrække. Det, synes jeg, er rimeligt."

Hun peger på Norge, hvor der siden 2008 har været krav om, at mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal være af "det underrepræsenterede køn". Kravet om kvoter blev vedtaget tilbage i 2003 for alle landets såkaldte ASA-selskaber, som er en særlig form for aktieselskaber.

Politisk afvisning ærgrer Horten-direktør

Sydbank-topchef Karen Frøsigs ønske om kvoter blev i forrige uge afvist af ordførere fra Radikale Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet over for Berlingske. Og det ærgrer Tine Kaspersen, adm. direktør i Horten, som hører til blandt fåtallet af ledere i advokatbranchen, der ser kvoter som et middel til at få flere kvindelige ledere

"Jeg synes, der er gået så mange år, hvor der er sket så lidt, så for mig er politisk regulering helt sikkert vejen frem," siger hun til AdvokatWatch.

Erwin Kronborg Tøt, adm. direktør i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, har en mangeårig baggrund i finansbranchen, hvor der er blevet talt om kvoter i årevis. Som udgangspunkt er direktøren ikke tilhænger af kvoter, som han frygter vil komme til at give et indtryk af, at kvinder har fået et bestemt job alene på grund af deres køn.

"Kvoter har en slagside. Men kan det være nødvendigt, som Karen Frøsig mener? Det kan godt være. Jeg vil ikke afvise det," siger han og tilføjer, at diskussionen ikke er sort/hvid.

"Der må være en bias, jeg ikke kan forklare," siger Sys Rovsing om de få kvinder i toppen af erhvervslivet. | Foto: PR / Rovsing & Gammeljord

Ser man specifikt på advokatbranchen, er et grundlæggende problem, at mange firmaer arbejder under modstridende interesser, pointerer Sys Rovsing. På den ene side kræver høj omsætning mange timers arbejde, men i dag ønsker flere og flere at have mere tid til familie- og privatliv.

"De store advokatfirmaer har været meget styret af omsætning og indtjening. Derfor er man blevet forfremmet, hvis man har været i stand til at generere mange penge inden for et bestemt område."

"Der må være en bias, jeg ikke kan forklare, for kvinder kan sagtens lave gode virksomhedsoverdragelser og være gode procedører. Jeg kan ikke se, at der er nogen faglig forskel," siger advokaten.

Hun køber ikke argumentet med, at puljen af kandidater ikke vil være stor nok, hvis flere virksomheder sætter sig for at vælge en kvindelig partner eller direktør, næste gang en toppost skal besættes.

"Hvorfor skulle der ikke være det? Hvis du ser på uddannelsesniveauet og den indsats, der bliver gjort, tror jeg ikke på det. Slet ikke i advokatbranchen, hvor der er masser af gode kvindelige jurister og advokater," siger hun.

Nyt advokatfirma toner frem med fuldt fokus på kønsdiversitet

Politikere afviser kønskvoter i toppen af erhvervslivet 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier fra AdvokatWatch

Bech-Bruuns økonomidirektør Martin Riber Povlsen stjal rampelyset i denne uge, da han som den seneste af en række profiler forlod advokatfirmaet. Derudover bød ugen på historier om blandt andet droppet sigtelse mod Njord og ny chef for Bruun & Hjejle.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier