For første gang nogensinde var der sidste år flere kvinder end mænd, der opnåede møderet for Højesteret i Norge.

Herhjemme rykker nålen sig ikke, viser en opgørelse, som AdvokatWatch har foretaget ved at gennemgå en liste over de advokater, der har fået møderet for Højesteret i løbet af det sidste årti – fra 2010-2019.

I snit er omkring knap hver fjerde advokat, der får den prestigefyldte udmærkelse, en kvinde. Sidste år udgjorde kvindelige advokater 24,2 pct. af den samlede flok på 66 advokater, der fik grønt lys til at møde ved landets øverste domstol.

Tallene kommer ikke bag på Mathias Krarup, der er formand for Djøf Advokat.

"Men det er alligevel rammende at se det sort på hvidt," siger han til AdvokatWatch.

Et problem

I alt har 498 advokater fået møderet for Højesteret i Danmark i løbet af de sidste ti år – 383 mænd og 115 kvinder. Andelen af kvinder udgør 23,1 pct., hvilket svarer til knap hver fjerde.

Det er problematisk, mener formanden for Djøf Advokat.

"Det er et problem for advokaterne, fordi det tyder på, at det er svært at nå dertil, hvor man får møderet for Højesteret, og det lader til, at karrierevejen dertil er sværere tilgængelig, hvis man er kvinde, og det er meget ærgerligt," siger Mathias Krarup.

"Det kan også være et problem for samfundet, fordi vi har brug for en mangfoldig skare af procedører til at kunne tjene samfundet bedst muligt, så der er dygtige procedører og advokater, der kan bistå alle slags klienter i alle former for retsforhold," tilføjer han.

29 advokater, som har fået møderet for Højesteret i perioden, figurerer ikke i opgørelsen. Det skyldes, at de ikke længere er aktive og således ikke findes i Advokatsamfundets system, oplyser brancheorganisationen.

I Norge, hvor i alt 234 advokater er blevet udstyret med titlen i det forgangne årti, udgør andelen af kvinder ifølge det norske medie Advokatbladet 18 pct. Sidste år trumfede kvinderne dog mændene hos vores nordiske naboer med 13 tilladelser mod 12.

I slutningen af maj oplyste Advokatsamfundet, at der i alt er 6683 advokater i Danmark. 4241 af dem er mænd, mens 2442 er kvinder. Det vil sige, at lidt over en tredjedel af den danske advokatstand består af kvinder.

Skæv kønsfordeling i toppen

På den baggrund er det måske ikke overraskende, at mandlige advokater fylder mest i statistikkerne i vores juridiske andedam, men i forhold til det samlede billede ligger andelen af kvinder altså lavere, når det handler om at få foden indenfor i landets fornemmeste retssal.

For at finde forklaringen kan man ifølge formanden for Djøf Advokat blot kaste blikket på toppen i advokatfirmaerne, hvor det er kendt, at kvinderne er underrepræsenterede.

"Det er typisk mere erfarne advokater, der får møderet for Højesteret, og de vil typisk være en del af partnerkredsen, og kønsfordelingen i partnerkredsene på de danske advokatkontorer er de facto skæv rigtig mange steder," siger Mathias Krarup.

Ifølge en opgørelse, som AdvokatWatch lavede i efteråret, er 14 pct. af partnerne i de ni største advokathuse kvinder, og en optælling af de partnerudnævnelser, der kom omkring årsskiftet, viste, at omkring én ud af fire nye partnere var en kvinde.

Ser man på dommerne i Højesteret, er kønsfordelingen også skæv. Her er 14 ud af 18 dommere mænd.

Sammen med en række andre topchefer i dansk erhvervsliv skrev Martin André Dittmer, managing partner hos Gorrissen Federspiel, for nylig under på et ligestillingsløfte, mens Martin Lavesen, managing partner hos DLA Piper, er blandt 25 erhvervsledere i et nyt mangfoldighedsudvalg, som Dansk Industri har nedsat.

 "Når man har møderet for Højesteret, har man bevis på, at man er trænet i kamp"

Dansk Industri udpeger DLA-chef til nyt mangfoldighedsudvalg

Ny Kammeradvokat-chef savner ligestilling: "Det er en falliterklæring" 

Fortsat lang vej til ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i partnerkredse