Et flertal i Folketinget støtter ifølge Berlingske idéen om en særskilt domstol, der skal tage sig af coronarelaterede erstatningssager mod staten. Men det er en rigtig dårlig idé, mener Henrik Rothe, der er adjungeret professor i erhvervsret og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten.

"Særdomstole er problematiske af en lang række grunde. Bare ordet 'særdomstol' kan få nakkehårene til at rejse sig på enhver dommer," siger Henrik Rothe til AdvokatWatch.

Henrik Rothe er i øjeblikket tilknyttet den uafhængige juridiske tænketank Justitia, hvor han leder et projekt om retssikkerhed for erhvervslivet. Projektets første analyse skulle have været offentliggjort på en konference på Christiansborg, men som så meget andet er det blevet udskudt på grund af corona.

Henrik Rothe mener dog, at frugten af hans arbejde er tiltrængt netop nu.

"Grunden til, at jeg blander mig i debatten, er, at jeg gerne vil advare imod, at man fra politisk hold laver en hovsa-løsning på et forbigående problem. Dét vil en coronadomstol være," siger Henrik Rothe.

Meget arbejde for få sager

Fortalere for coronadomstolen har påpeget, at det kan betyde liv eller død for virksomheder, hvis de fejlagtigt får afslag på udbetaling af statslig lønkompensation. Det kan føre til en stor pukkel af erstatningssager i kølvandet på nedlukningen.

Men ifølge Henrik Rothe er der meget avanceret kontrol med udbetalingen, så det er tvivlsomt, om der vil opstå mange fejl. Erhvervsstyrelsen vejleder både skriftligt og telefonisk virksomhederne om ansøgningsproceduren og gennemfører også i nødvendigt omfang en efterfølgende kontrol.

"Jeg tror ikke, at der vil være tale om ret mange sager. I hvert fald ikke så mange, at det på nogen måder berettiger, at man opretter en særdomstol," siger Henrik Rothe.

Han påpeger, at det er et kolossalt arbejde at oprette en særdomstol. En sådan vil kræve en helt ny retsplejelov. Dermed modsiger Henrik Rothe direkte SDU-professor Frederik Waage, der har foreslået idéen ud fra en antagelse om, at det ikke kræver flere midler end at oprette et nævn.

"Frederik Waage undervurderer, hvor meget arbejde det kræver at lave en forvaltningsdomstol. Vi risikerer, at det tager så lang tid at få på plads, at sagerne for længst kunne have været færdigbehandlet i det eksisterende system," siger Henrik Rothe.

Frederik Waage forsker i forvaltnings- og forfatningsret, og han har skrevet doktorafhandling om forvaltningsdomstole. Siger du, at han ikke ved, hvad der kræves for at lave en sådan domstol?

"Han har i hvert fald ikke taget højde for det i de udmeldinger, han er kommet med. Sådan kan man udtrykke det," siger Henrik Rothe.

Frederik Waage mener dog ikke, at en særdomstol vil kræve så stort et arbejde, som Henrik Rothe påpeger.

"Jeg er uenig i, at det vil være et kolossalt arbejde at oprette en forvaltningsdomstol. Der er sådan set blot tale om, at man opretter et nyt administrativt nævn med en dommer i spidsen, der har dømmende myndighed på byrets- og landsretsniveau – med mulighed for at anke til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse," skriver Frederik Waage i en mail til AdvokatWatch.

Kør coronasager som småsager

Henrik Rothe bakker op om Dommerforeningens udtalelse om, at de coronarelaterede erstatningssager fint kan køre ved de almindelige domstole. Han er til gengæld uenig i, at sagerne skal følge den sædvanlige praksis.

"Frederik Waage har en pointe, når han påpeger, at det udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, at større erstatningssager mod staten bliver afviklet gennem lange og dyre retssager. Det har små og mellemstore virksomheder ikke råd til, og det er dem, der er målgruppen for regeringens hjælpepakker," siger Henrik Rothe.

Det er netop problematikken omkring virksomheders adgang til domstolene, der er omdrejningspunktet for Henrik Rothes arbejde ved tænketanken Justitia. Han vil ikke løfte sløret for indholdet i den kommende rapport, men han har et konkret løsningsforslag i forhold til de coronarelaterede erstatningssager: Kør dem som småsager.

"Småsagsprocessen er langt hurtigere end en almindelig retssag, og den er også billigere, eftersom man ikke skal møde med en advokat, og staten kan passende sende en repræsentant fra Erhvervsstyrelsen, der udbetaler hjælpepakkerne, i stedet for at sende Kammeradvokaten som sædvanlig," siger Henrik Rothe.

"Normalt må erstatningskravet i småsager ikke overstige 50.000 kr., men man kunne passende hæve beløbsgrænsen til 500.000 kr. i sager som udspringer af corona-hjælpepakkerne," fortsætter han.

"Batter ikke noget"

Rothes forslag om at bruge småsagsprocessen "batter" ifølge Frederik Waage ikke noget, "hvis man for alvor vil reducere virksomhedernes og statens omkostninger i disse sager".

Han peger på, at der på den måde stadig skal holdes retsmøder, ligesom der stadig vil være en "udpræget partsproces" med advokater på begge sider, hvorfor den løsning næppe bliver billigere i forhold til sagsomkostninger.

"Hvis man blot søger at løse det her ved at hæve beløbsgrænsen for småsagsprocessen er jeg bekymret for, at sagerne vil blive trukket i langdrag, ligesom de havner sammen med alle de andre sager, der p.t. venter ved domstolene," lyder det fra Frederik Waage, som fortsætter:

"Hele pointen med forslaget er, at tvister om de historiske hjælpepakker skal afklares hurtigt, effektivt og uden for store omkostninger for samfundet."

Sø- og Handelsretten skal have ny retspræsident

Finanslobby frygter for retssikkerheden ved administrative bødeforlæg

Juraprofessor: Opret en særlig coronadomstol