Københavnske anklagere nedprioriterer sager om narko, bedrageri og færdselsuheld

En intern mail viser ifølge Berlingske, at københavnske anklagere resten af året skal tage sig af personfarlige sager, hvilket betyder, at straffesager om narko eller spirituskørsel må vente til næste år.
Politidirektør Anne Tønnes. | Foto: Jens Dresling
Politidirektør Anne Tønnes. | Foto: Jens Dresling

Der er sat hårde prioriteringer op for københavnske anklagere resten af året, skriver Berlingske, som har fået indsigt i en intern e-mail sendt til anklagere ved Københavns Politi. Tillidsrepræsentant, Martin Dahl Fuglsang, vil ikke kommentere den interne e-mail over for Berlingske, men han bekræfter over for avisen, at "alt lige nu bliver sat ind på de personfarlige sager".

"Jeg er slet ikke uenig i, at personfarlige sager skal prioriteres. Men det har den konsekvens, at alle andre borgere må vente, og at deres sager bliver sværere at løfte, når de endelig kommer i retten, fordi beviser kan være gået tabt, og vidner kan have glemt afgørende detaljer," siger han til Berlingske.

Justitsministeriet har vedtaget, at antallet af sager om personfarlig kriminalitet skal nedbringes over hele landet. Det betyder, at Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har travlt med netop disse sager, som ved udgangen af året skal være nedbragt med 15 procent i forhold til medio 2019, fremgår det ifølge Berlingske af e-mailen.

Politidirektør ved Københavns Politi, Anne Tønnes, siger til Berlingske, at alle sager behandles, men nogle sager "får en længere sagsbehandlingstid".

Nick Hækkerup: Politiet kan ikke følge med vækst i sager om økonomisk kriminalitet 

Lille skridt i rigtig retning for ventetid i sager om personfarlig kriminalitet

Tidligere statsadvokat om anklagemyndigheden: Det sejler  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også