Nye tal kalder på mere konkurrence på advokatmarkedet

Fronterne mellem advokater og revisorer er trukket op inden den længe ventede rapport fra konkurrencemyndighederne bliver offentliggjort. Nu kaster De Økonomiske Råds Sekretariat ifølge medie nye tal ind i debatten, og de taler for en liberalisering af advokatbranchen.
Advokater og revisorer bokser om markedet for juridiske ydelser | Foto: Colourbox
Advokater og revisorer bokser om markedet for juridiske ydelser | Foto: Colourbox

Nye tal fra økonomiske vismænd giver grund til bekymring for advokatstanden. I hvert fald taler tal fra De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) for liberalisering af markedet for juridiske ydelser. Tallene viser, at produktivitetsvæksten i advokatbranchen halter efter andre byerhverv og tjenesteområder, og at timeproduktiviteten stort set ikke har udviklet sig siden begyndelsen af 1990'erne.

Det skriver nichemediet Insidebusiness.

Jesper Gregers Linaa er vicedirektør i DØRS, og han siger til Insidebusiness, at "produktivitetsudviklingen i advokatbranchen ikke er prangende". Han peger blandt andet på begrænsningen i ejerstrukturen, hvor kun 10 procent af et advokatfirma må være ejet af ikke-advokater, som en del af advokatbranchens problem.

"Almindelige kunder kan ikke på forhånd skelne god juridisk bistand fra dårlig. Men det er vigtigt, at der er tiltro til retsvæsenet og den juridiske bistand. Derfor er det fornuftigt, at lovgivningen sikrer, at advokatfirmaer har en vis standard, blandt andet ved at sikre, at advokatfirmaerne ikke kan drives af hvem som helst. Men én ting er ledelsen, den kan man godt stille faglige krav til, en anden ting er ejerskabet. Og her kan vi altså ikke finde det gode argument for, at også ejerne skal være advokater," siger Jesper Gregers Linaa til Insidebusiness.

Danske Advokaters adm. direktør Paul Mollerup henviser til, at advokatbranchens egne beregninger viser, at produktivitetsniveauet i branchen er højt.

Den seneste tid er fronterne trukket op af aktører på markedet for juridiske ydelser. Mens advokaterne forsvarer sin advokattitel, vil revisorer af konkurrencehensyn have et opgør med netop advokattitlen. Debatten er blusset op, fordi konkurrencemyndighederne lige nu sidder og analyserer og undersøger markedet for juridiske ydelser og forventer at offentliggøre en rapport inden årets udløb. Et opgør med advokaternes monopol på at kalde sig advokater vil give spillerum til revisorerne, som længe har forsøgt at få en bid af det lukrative marked.

FSR modsiger Advokatsamfundet: "Retssikkerhed og konkurrence er ikke hinandens modsætninger"

Danske Advokater: Revisorer kan bare komme an – men advokattitlen skal der ikke røres ved

Advokatsamfundet: Prisen for konkurrence må ikke være retssikkerhed  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også