Kun 200 ud af 40.000 faglige stridigheder ender med retssag eller voldgift

Langt de fleste konflikter mellem ansatte og arbejdsgivere bliver løst ude i virksomhederne, og få ender i retten. Det viser en ny analyse, som 3F har fået lavet.
Per Christensen, formand for 3F. | Foto: Rune Pedersen / Politiken
Per Christensen, formand for 3F. | Foto: Rune Pedersen / Politiken

Advokater går glip af flere tusinde potentielle sager mellem ansatte og arbejdsgivere. De bliver nemlig løst, inden der er brug for en advokat.

Ifølge en ny analyse, som 3F har fået lavet af konsulentfirmaet Implement Consulting, ender 200 ud af omkring 40.000 faglige stridigheder i 2018 som sager ved Arbejdsretten eller som en faglig voldgift.

Det skriver Fagbladet 3F.

Cirka 30.000 stridigheder bliver løst af virksomhedernes tillidsfolk og den lokale ledelse, lyder det i analysen, som blev præsenteret tirsdag morgen.

"Det er potentielle sager, som ville udløse ballade alle vegne: tabt produktivitet, tabte arbejdsdage, en masse konflikter, som har betydning for alle mulige andre end dem på arbejdspladsen. Det er bevis på, at den danske model virker," sagde 3F's forbundsformand Per Christensen i forbindelse med fremlæggelsen af analysen.

Formanden glæder sig over, at virksomhedernes tillidsfolk håndterer konflikterne, så samfundet sparer penge på potentielle retssager.

Advokatnævnet sparer tid og ressourcer med mediation 

Dommer og advokater indtager bestyrelsen i nyt voldgiftsinstitut

Byret underkender NKT-formands bortvisning af chef og bestyrelsesmedlem 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også