Støjberg vil have advokater til at undersøge teledatasag

Teledatasagen ryster hele tiltroen til retssystemet, og uvildige advokater bør undersøge den nærmere, siger V.
Inger Støjberg udtaler sig om teledatasagen i Vandrehhalen på Christiansborg fredag den 4. oktober 2019. | Foto: Ida Guldbaek Arentsen//
Inger Støjberg udtaler sig om teledatasagen i Vandrehhalen på Christiansborg fredag den 4. oktober 2019. | Foto: Ida Guldbaek Arentsen//
af ritzau

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er for hurtig, når han siger, at teledatasagen ikke kommer til at føre til fyringer. 

Det mener Inger Støjberg, retsordfører i Venstre, som vil have undersøgt sagen nærmere. Ifølge hende er der behov for at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse.

"Der er jo folk, som sidder tilbage som efterladte, der spørger sig selv, hvad det er for et retssystem, vi har," siger hun til TV2 News. 

"Det, vi er vidne til, er myndigheder, der undersøger sig selv. Det er Justitsministeriet, der har undersøgt sig selv, og siger, at de bare skal lære af sine fejl. Det skal undersøges meget mere grundigt," siger hun.

Flere medier har tidligere fortalt, at Justitsministeriet i flere måneder kendte til problemerne med teledata uden at orientere hverken ministeren og offentligheden.

En redegørelse fra myndighederne retter dog det mest kritiske lys mod Rigspolitiets rolle i sagen. Rigspolitiet kritiseres for at levere mangelfulde orienteringer til Justitsministeriet.

"Det er en kæmpe skandale, og det ryster hele fundamentet og tiltroen til vores retssystem. Det er en af de mest alvorlige sager, vi har set i mange, mange år," siger Inger Støjberg.

Justitsminister Nick Hækkerup har fredag orienteret om sagen på et pressemøde. 

Her kaldte han Rigspolitiets håndtering af teledata-sagen for "særdeles utilfredsstillende". Han har også kritiseret Rigsadvokaten og Justitsministeriets for at nøle i håndteringen af problemerne.

Nick Hækkerup afviser at fyre nogen efter teleskandale

Preben Bangs kontroversielle forslag skal reducere ventetid i retten

Hækkerup: Telesag har rokket ved tillid til systemet

Justitsministeriet holdt viden om teledata-fejl hemmelig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også