Virksomheder må vente: Straffesager overskygger civile sager

Domstole sætter civile sager bagerst i køen, og virksomheder og private borgere venter for længe på dom, lyder det fra retspræsident fra Vestre Landsret.
I Vestre Landsret beklager retspræsident Helle Bertung, at straffesager sender civile sager bagerst i køen. | Foto: Lars Guldager
I Vestre Landsret beklager retspræsident Helle Bertung, at straffesager sender civile sager bagerst i køen. | Foto: Lars Guldager

Der er urimelig lang ventetid for virksomheder og borgere, som ender i civile retssager.

Sådan lyder det fra retspræsident i Vestre Landsret, Helle Bertung, i et interview med Børsen.

"Vi bruger væsentligt mere tid på straffesagerne, end vi gjorde for ti år siden. Det har desværre betydet, at vi har måttet nedprioritere de civile sager," siger Helle Bertung til Børsen.

Hun siger til avisen, at det ikke er tilsfredsstillende, at virksomheder eller private borgere i ventetiden eksempelvis må mangle de penge, de har til gode hos modparten. Men det er ifølge Helle Bertung resultatet af presset på straffesagerne. 

"Lige nu er jeg ikke specielt stolt af den tid, det tager at få en civil sag igennem systemet. Men vi kan ikke være to steder på én gang," siger hun.

Antallet af civile retssager er ca. halveret i forhold til 2010, men sagsbehandlingstiden er i gennemsnit kun faldet med to måneder.

Særligt SMV-virksomheder er sårbare over for de lange ventetider, da mange helt enkelt ikke har kapital til at køre en sag over længere tid.

Virksomheder dropper domstolene

Fald i retssager får minister på banen 

Dommerformand: Hvad skal retfærdighed koste? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også