Advokat: Oplysningspligt om sidevirksomhed kan blive gummiparagraf
En ny paragraf i de advokatetiske regler kan få betydning for hele advokatstanden, der bliver pålagt en særlig oplysningspligt. Advokat Eskil Nielsen ser dog en risiko for, at det bliver en gummiparagraf, skriver Berlingske.
Fremover skal advokater, der ved siden af advokatfirmaet har en sideforretning, som kunderne kan forveksle med advokatvirksomhed, oplyse, at den ikke er omfattet af reglerne for advokatvirksomhed, og at den dermed ikke er underlagt tilsynet med advokater. Det skal sikre transparens for de kunder, der handler med advokatens anden virksomhed.
Den nye bestemmelse udspringer af den såkaldte Schlüter-sag, hvor svindlen med klientmidler for over 100 mio. kr. blev lagt ud i et separat selskab, som var en sidevirksomhed til Johan Schlüters advokatfirma. Eskil Nielsen, der tidligere har langet ud mod tilsynet af advokater i kølvandet på Schlüter-sagen, mener, at den nye paragraf er for uklar.
"Der mangler en definition af, hvad advokatvirksomhed er for noget. Det er meget uldent formuleret. For hvad er det for en type virksomhed, der kan forveksles med advokatvirksomhed? Var Schlüters sidevirksomhed eksempelvis advokatvirksomhed, eller var det derimod ikke advokatvirksomhed? Kan man bare som advokat selv vælge? Eller er det kun advokaters monopolområde – altså det at gå i retten – som er advokatvirksomhed?" siger Eskil Nielsen til avisen.
Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets regel- og tilsynsudvalg, skriver i en mail til Berlingske, at det er en advokatvirksomhed, når "advokater udfører arbejde under brug af deres titel".
Den nye oplysningspligt, som trådte i kraft 1. juli 2019, er en del af den nye lov om skærpet tilsyn med landets advokater, der blev udløst af en kritisk rapport fra revisions- og konsulentfirmaet EY, som fandt flere fejl og mangler i tilsynet med advokater.
