Den nyeste lønstatistik fra Djøf Privat viser, at private djøf’ere i år har fået den største samlede lønstigning på 4,6 pct. siden finanskrisen. Det skriver Børsen.

Formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, er meget tilfreds med udviklingen, og han peger på, at djøf’ere er dygtige til at forhandle en højere løn, blandt andet fordi det private arbejdsmarked ikke i samme grad er overenskomstdefineret som det offentlige.

"Det er jo fantastisk dejligt at se. Vi ved godt, at det går godt for virksomhederne derude. Så det er skønt at se den højeste stigning siden 2008, fordi det viser, at medarbejderne, som er med til at skabe vækst og værdiskabelse i virksomhederne, også bliver betalt for det gennem lønstigninger," siger han til Børsen.

Det er særligt de yngre private djøf’ere, som kan glæde sig over resultatet. Den medarbejdergruppe, som har opnået den absolut største lønfremgang i år, er nemlig medarbejdere uden chef-ansvar. Deres løn er steget med 5,6 pct. i løbet af 2018.

Direktørernes løn havde en svag stigning sidste år på kun 1,5 pct. Men de kan i år glæde sig over en stigning på 3,9 pct.

Tendensen viser, at det særligt er i starten af karrieren, at man opnår lønstigninger. Det skyldes blandt andet, at man tilegner sig flere kompetencer, får større erfaring eller i forbindelse med jobskifte. Medarbejdere, der er blevet færdiguddannet i 2015-2017, oplever da også den største lønfremgang på hele 8 pct., viser tallene.

Som den eneste gruppe, der ikke har opnået en lønstigning i år, finder vi de nyuddannede. Sidste år tog deres startløn ellers en tur opad fra 36.500 kr. til 37.500 kr. Men i år ligger startlønnen for nyuddannede på 37.273 kr. om måneden i gennemsnit, hvilket er 200 kr. mindre end sidste år.

Formand for Djøf Advokat: Det er tid til selvransagelse

Djøf: Der skal mere god ledelse i advokatbranchen